1.000 piloter går nu i strejke
Det er ikke lykkedes SAS og selskabets piloter at opnå enighed omkring forhandlingsbordet - nu går 1.000 piloter i strejke.
På et pressemøde mandag ved middagstid oplyser SAS’ topchef Anko van der Werff, at det ikke har været muligt at opnå enighed om en ny overenskomst mellem flyselskabet og dets piloter.
Her tilbød piloterne lønnedgang og besparelser for 450 millioner kroner, men piloterne havde samtidig krav til de to datterselskaber, Connect og Link. Krav som ledelsen i SAS ikke vil imødese.
Strejken rammer nu ifølge SAS-topchefen flyseskabet på den travleste uge på året.
»Det er en dårlig dag for piloterne og en virkelig dårlig dag for SAS. Forhåbentlig bliver parterne klogere, for pengene fosser ud af SAS’ kasse i den næste uge. Det er man nødt til at finde ud af, ellers er SAS direkte ind i en konkurs, hvis man ikke kan blive enige, siger Sydbanks aktieanalysechef, Jacob Pedersen, til DR Nyheder.
Hvad der nu sker er uvist, men hos SAS håber man at finde en løsning.
»Vores dør er åben, og vi håber, at vi kan finde en løsning. Men piloterne har nu truffet beslutningen om at gå i strejke. Det handler om 8.000 job, og ingen lille gruppe burde kunne holde dem og alle passagerne som gidsler. Vi har ikke varslet denne strejke,« siger SAS-chef, Anko van der Werff, til Berlingske.