Fra helvede i Mariupol til job i Auning

En dramatisk afsked med hjembyen Mariupol i Ukraine 17. marts for Oleksanda Shulhin, 31. Flugt ud af Ukraine sammen med sin søster og mor til Krim og Sankt Petersborg i Rusland, videre til Estland, ankomst til Danmark og indkvartering i Bakkely i Gjesing.

I dag sidder han glad i restauranten Den Gamle Stald ved Det Grønne Museum og Gammel Estrup. Han blev ansat som kok af restauratør Kim Thygesen 23. maj, har købt sig en lille bil og slipper nu for cykelturen fra Gjesing. Han trives med arbejdet, som han stadig er under oplæring i til Den Gamle Stalds menukort, men det går hurtigt fremad.

»Var ikke et øjeblik i tvivl«

Matchet mellem Den Gamle Stald og Oleksanda Shulhin skete via jobcentret i Norddjurs Kommune. Allerede ved det første møde, hvor parterne skulle se hinanden an, var der god kemi. Martin Steentoft, køkkenchef i Den gamle Stald, har da også kun gode erfaringer med udenlandsk arbejdskraft i køkkener, hvor han tidligere har arbejdet.

»Jeg var ikke et øjeblik i tvivl, da jeg så Oleksanda. Og jeg ved fra tidligere erfaringer med andre nationaliteter, at de bare gerne vil arbejde, når de kommer til Danmark. De er meget modtagelige og vil gerne lære.«

Hvis der var en smule forbehold hos Kim Thygesen og Martin Steentoft, skyldes det alene Oleksanda Shulhin korte erfaring. Han er uddannet kok, men har kun seks måneders erhvervserfaring efter sin uddannelse. De seneste ti år har han arbejdet som salgsleder inden for fødevarebranchen. Ifølge Kim Thygesen går det imidlertid strygende med at lære de forskellige anretninger i restauranten, og han besluttede derfor til Oleksandas overraskelse at give ham en 10’er mere i timen, end de havde aftalt.

»Jeg synes, han gør det godt.«

Mobil og engelske gloser

Sprogmæssigt er det lidt vanskeligere, men takket være oversætter-funktionen på mobilen, engelske gloser og fagter går det dog nogenlunde. Det allerførste ord, Oleksanda lærte at udtale, var ’bageplade’. Nu har han udvidet sit ordforråd med ’citron’, laks’ og sort sæk’.

Han fortæller med et grin, at ordene ’Ud’ og ’Øl’ i hans ører lyder ens, og det skaber nogle gange sjove situationer. Kim Thygesen har for sin del lært at sige ’Skål’ på ukrainsk.

»Jeg kan rigtig godt lide både arbejdet og kollegaerne. Det er en god praktik for mig,« smiler Oleksanda, der samtidig retter en stor tak til Kim Thygesen for at ansætte ham.

Til august starter han på sprogskole i Auning.

Ren win-win

Kim Thygesen har stor sympati for Oleksanda og hans baggrund.

»Han har oplevet traumatiske ting, som ikke ret mange heldigvis oplever.«

Kim Thygesen erkender, at han var lidt forbeholden i starten, fordi han selvfølgelig også skal tænke på sin forretning. Men det er han ikke længere.

»Det det her er ren win-win. Jeg vil gerne hjælpe Oleksanda til at komme videre, og jeg får et par ekstra hænder i køkkenet.«

Oleksanda er ansat på ganske normal vis, det vil sige på timeløn og uden tilskud fra offentlige puljer. Lige nu er han så godt som fuldtid på grund af travlhed.

Det eneste bøvl, der har været, var at han ikke havde hverken cpr-nummer, bankkonto etc., da han skulle have sin første månedsløn. Takket være en god sagsbehandling i Norddjurs Kommune kom det hele imidlertid på plads i løbet af den første måned.

Savner sin by og sine venner

Man skal ikke snakke ret meget om Mariupol før Oleksandas som regel gode humør daler. Det har været hårdt og er det stadig. Han savner sine venner, der er blevet spredt over hele verden, og han savner sin by Mariupol.

Chok’et sidder stadig i ham, når man spørger til dagene i marts. Han var i Mariupol, hvor han er vokset op, da det russiske angreb begyndte i slutningen af februar. En nat udbrød der brand i den bygning, hvor de boede i en lejlighed. Bygningen stod i brand hele natten, og imens opholdt de sig i kælderen, hvor de havde søgt tilflugt. Dagen efter brød de op fra Mariupol.

Internettet fungerede ikke, men krigens handlinger behøvede de heller ikke at orientere sig om på nettet. Det var lige ved siden af dem.

Oleksanda kom som nævnt ud af den ødelagte by 17. marts sammen med sin mor og søster. Ved venners hjælp fik de husly i nærheden. Ad en lang og besværlig rute kom de til Danmark, og blev indkvarteret i Bakkely i Gjesing, det ene af Norddjurs Kommunes modtagesteder for ukrainske fordrevne.