Fortsæt til indhold

Herredsvejen er åben: Stort vejarbejde i Hørning er slut

Tålmodige naboer var inviteret til ’vejfest’ for at markere afslutningen på to års arbejde, der fremtidssikrer vigtig vej.

Samfund
bo

Der stod september 2020 på kalenderen, da Skanderborg Kommune først begyndte på en omfattende ombygning af Herredsvejen i Hørning. Nu har vejen fået en tiltrængt fornyelse, så den kan holde til områdets store trafikmængder i mange år fremover.

Den gamle vej var så medtaget, at man ikke kunne bygge ovenpå den. I stedet besluttede man at bygge en helt ny vej ved siden af den eksisterende.

Den gamle Herredsvejen var ikke gearet til nutidens trafik. Vejen var smal og slidt, og den trængte til at blive gjort tidssvarende. Vejen bliver jo benyttet af rigtig mange, også tunge køretøjer, og det skal den kunne bære
Kirsten Lind, projektleder, Skanderborg Kommune

»Den gamle Herredsvejen var ikke gearet til nutidens trafik. Vejen var smal og slidt, og den trængte til at blive gjort tidssvarende. Vejen bliver jo benyttet af rigtig mange, også tunge køretøjer, og det skal den kunne bære,« forklarer projektleder Kirsten Lind fra Skanderborg Kommune.

Den nye vej er blevet bredere end før. Der er tilføjet dobbeltrettet cykel- og gangsti i begge sider af vejen. Der er lavet løsninger til regnvandshåndtering. Og så har Skanderborg Museum i øvrigt fulgt projektet tæt i det område, hvor de tidligere har fundet Fregerslev-vikingen.

Tålmodige naboer

Åbningen af den nye Herredsvejen blev fredag 8. juli festligt markeret, da Skanderborg Kommune inviterede alle vejens naboer, der de seneste to år er blevet berørt af vejarbejdet, til »vejfest«.

»Vi vil gerne sige tak for tålmodigheden til alle de mennesker, som bor her i området ved Herredsvejen og derfor har skullet finde sig i, at vi har gravet og lavet omkørsler i deres nabolag. Nu kan de glæde sig over, at sommeren er på vej – og at deres nye vej er åben,« siger Kirsten Lind.