Slap Agerbæks Have-udvikler for krav om almene boliger efter billigt grundsalg til kommunen?

Slap byudviklingsfirmaet Bricks A/S for kommunalt krav om at bygge almene boliger, fordi det solgte en billig grund til kommunen?

Den tanke kan Henrik Petersen, formand for Vejlby Risskov Grundejerforening, ikke slippe, efter det er kommet frem, at Aarhus Kommune indgik aftale om at købe en 2.308 kvm. stor grund ved Agerbæksvej i Risskov for blot 2,3 mio. kr. under udformningen af den meget udskældte lokalplan 1125. En lokalplan, der tillader næsten 16.000 kvm. boligopførelse - og en daginstitution på den grund, som kommunen har købt.

For det store Agerbæks Have-projekt er af en størrelse, der »normalt vil udløse krav om almene boliger«, som Steen Stavnsbo (K), rådmand for Teknik og Miljø, og direktør Henrik Seiding skriver i et svar til lokalpolitiker Metin Aydin (RV), der har spurgt ind til sagen. Men alligevel har forvaltning og politikere valgt ikke at stille krav herom.

Henrik Petersen spekulerer i, at fravigelsen af kravet skyldes, at kommunen fik grunden til daginstitutionen billigt.

»Det lugter jo lidt grimt af, at man vurderer, at man godt kan fravige det krav, når nu developeren har stillet det her jordstykke til rådighed,« siger han.

Penge i lommen

Spekulationen er ikke grebet ud af den blå luft, for det er i bund og grund meldingen i forvaltningens svar til Metin Aydin.

»Begrundelsen for, at der ikke blev stillet krav om almene boliger beror på en afvejning af krav, herunder at der stilles krav om opførelse af en daginstitution i lokalplanområdet,« skriver rådmanden og direktøren

De anfører samtidig, at der til gengæld blev stillet krav om 25 procent almene boliger i den lokalplan, der blev vedtaget samtidigt, for området på den anden side af Agerbæksvej, hvor AG Gruppen skal bygge 23.500 kvm. boliger og 9.000 kvm. erhverv.

»Vi synes, at det er meget dårlig forvaltningsskik og noget værre rod at blande lokalplaner sammen. Man ved jo ikke, om den anden plan bliver hældt ned ad brættet, eller om bygherren går konkurs,« siger formanden for den lokale grundejerforening.

Henrik Petersen mener heller ikke, at en lille daginstitution etableret af kommunen på nogen måde tilsvarer et krav til developer om almene boliger.

»De to ting kan slet ikke sammenlignes. Men jeg er sikker på, at det har set godt ud i developerens regnskab. Han har haft et tab ved handlen med grunden, men kompenseres i rigt mål med en lokalplan, hvor der tillades omfattende og højt boligbyggeri uden krav om almene boliger. Det har en betragtelig værdi, at han kan sælge sine lejligheder på det frie marked i Risskov til en langt højere pris, end hvis de skulle sælges til en alment boligselskab. Det er decideret kroner og ører i lommen på developer.«

Planchef: Vi kigger på helheden

Om det er tilfældet, vil planchef i Teknik og Miljø, Eva Møller Sørensen, ikke forholde sig til, men hun afviser bestemt, at forvaltningen skeler til en bygherres projektøkonomi.

»Vi aner intet om en bygherres businesscase. Det er også os uvedkommende. Hvis lokalplanprocessen med Aarhus Kommune medfører, at tingene ikke hænger sammen, fordi man har købt for dyrt, så har man valget at lade være med at gennemføre. Vores opgave er at kigge på bredt på helheden, og hvad området har brug for med henblik på, hvad der allerede er i et lokalområde, og hvad der er på vej,« slår hun fast.

Ifølge planchefen er det kun en mulighed, at kommunen kan kræve »op til« 25 procent almene boliger, og det vurderes individuelt i alle lokalplanprocesser, om det giver mening at stille et sådant krav.

»Det er altid en afvejning, og i bilagene til lokalplan-indstillingerne angives det, hvad planen giver tilbage til byen. Der er beskrevet, at et nedslidt erhvervsområde fornyes med nye boliger, der bidrages med en ny daginstitution, og der kommer en ny hal til efterskolen. Det bilag beskriver sådan set de afvejninger, forvaltningen gør i forbindelse med et lokalplanforslag. Og det præsenterer vi så for byrådet og borgerne.«

I blander to lokalplaner sammen og henviser til almene boliger i naboområdet. Hvad hvis den plan blev stemt ned, bygherre gik konkurs eller noget tredje?

»Det er altid en risiko. Vi er nødt til at kigge på, hvad vi ved. Jeg ved godt, at folk ikke altid oplever, at det er sådan, men hver eneste gang vi laver lokalplaner, laver vi helhedsbetragtninger for nærområdet i alle byplanfaglige spørgsmål - også trafik, regnvand og alt muligt andet. Det er en helt almindelig arbejdsgang for os.«

Kan du forstå, hvis man synes, at bygherre er sluppet meget billigt her ift. krav fra det offentlige?

»Jeg kan godt forstå, hvis man som borger har den opfattelse, at vi kigger på projekterne med økonomiske briller, men det er ikke vores opgave. Vi har de byplanfaglige briller på og stiller krav om det, der giver mening for et lokalområde og en bydel.«

Politiker: Giver ingen mening

Det radikale byrådsmedlem og medlem af Teknisk Udvalg føler ikke, at han har fået et reelt svar på, hvorfor man ser bort fra kravet om almene boliger.

»Det, der er mig og mange andre inderligt imod, er, at der er ting, vi ikke kan få til at give mening. Og jeg kan ikke få begrundelsen til at give mening. Der står i svaret på mine spørgsmål, at det skyldes ”afvejning af krav”. Det er en meget elastisk formulering. De siger, at kravet om en daginstitution kan sidestilles med almene boliger, men jeg kan ikke få det til at være det samme. Den institution udgør ikke 25 procent af det samlede boligareal. Derfor står svaret uskarpt, og det er i virkeligheden nok, fordi man ikke har et godt svar,« siger han og fortsætter:

»Jeg er ret overbevist om, at det ikke er ulovligt, men det er heller ikke meningsfuldt. Jeg tror virkelig ikke, at nogen kan forstå det her. Og det er ultimativt et problem, fordi det skaber en mistillid til systemet og dét, at alle skal behandles lige, og at alle ved, hvad der gælder. Man kan begynde at spekulere i alt muligt, og at der er foregået noget, der ikke må foregå. Dét er ødelæggende for systemet, og den mistillid skal vi gerne af med.«

Mistilliden hos den lokale grundejerforening er dog ikke at tage fejl af i forbindelse med lokalplan 1125.

»Den demokratiske proces er taberen i det her. Høringen, hvor hundredvis af velmenende borgere i nærområdet protesterede imod byggeriet, har været en veltilrettelagt skinproces. Resultatet allerede var på plads imellem developer og kommunen. Sådan ser vi det,« lyder det fra formand Henrik Petersen.

Lokalavisen Aarhus ville meget gerne have stillet Bricks A/S, som har solgt Agerbæks Have-projektet videre, en række spørgsmål om handlen med Aarhus Kommune og lokalplanprocessen, men Martin Busk, selskabets ene medejer og direktør, afviser at stille op til interview.