Nyd det, før det vender: »Monstervarme« på vej
Tirsdag og onsdag bliver en lummer sommerdag, men temperaturen dykker noget, spår DMI.
Har du planer om at skulle en tur på stranden i denne uge, så kan tirsdag eller onsdag være oplagte tidspunkter at vælge. I hvert fald hvis du gerne vil have fuld skrald på varmen.
DMI spår nemlig, at temperaturen tirsdag kan svinge sig helt op mellem 21 og 26 grader og onsdag kan temperauteren i det østlige egne snige sig op mellem 23 og 26 grader.
Men derefter begynder den omskiftelige danske sommer at vise sig fra sin kedelige side med laverere temperaturer end dagene forinden og kuling i det nordvestjyske.
Men vejret vil være omskifteligt i Danmark det næste stykke tid, oplyser meteorolog Lars Henriksen i en klumme med titlen »Fra monstervarme til klassisk dansk sommervejr«.
For Danmark er placeret lige på den kølige side af Polarfronten, men med den varme, tropiske luft lige syd for os.
Store dele af Syd- og Mellemeuropa er og bliver ramt af det, som han betegner som »monstervarme«, hedebølge med op mod 40 grader nogle steder, og »helt udelukke ”mindre skvulp” af massiv varme sydfra, det kan vi ikke på nuværende tidspunkt,« skriver meteorologen.