Når hele Skanderborg forvandles til Smukfest og antidagligdag, trækker Skanderborg Sogn også i nye klæder og bliver til Smuk Kirke.
Det betyder, at der hele ugen vil være aktiviteter i, omkring og uden for Slotskirken i Skanderborg.
Derudover vil kirken som altid være stilhedens katedral, hvor festivalgæster og alle andre kan komme og få stilhed og tid til eftertanke. Udover at være et stillerum, hvor man kan tænde et lys eller skrive en bøn, vil der alle dage også være én eller flere præster samt frivillige til stede ved kirken.
Kirken er åben hele ugen. Åbningstiderne er mandag og tirsdag fra kl. 11 til 16 og onsdag til lørdag fra kl. 10.00 til 18.30.