Alice havde en fortræffelig dag på herregårdsmuseet

Det er højsommer og dermed spidssæson for turisme. På Gammel Estrup er der hver dag et flow af danske og udenlandske gæster, der er nysgerrige efter at få et indblik i livet på de danske herregårde.

Der er også aktiviteter, der har med herregårde at gøre. I orangeriet, der er indrettet som klippeværksted, er en vennegruppe begyndt at lave et herregårdslandskab ved at klippe herregårde ud af karton og bygge dem op i en af sandkasserne.

Efterhånden er de fleste af børnene dog forsvundet hen på legepladsen sammen med nogle af de voksne, og tilbage er Bjørn Thomsen, Hørning, med datteren Alice, 4, Kristen Zepeda-Riis fra Mors, og Ea Sundmark fra Engesvang. De voksne slapper af, klipper lidt og får en snak med museumsinspektør Anders Sinding, der passer aktiviteten og er klædt ud i det flotteste herregårds-outfit.

Alice har haft en fortræffelig dag på herregårdsmuseet med at klippe, lege fangeleg på græsplænen med vennerne og være på rundtur i museet. Særlig balsalen og kælderen gjorde indtryk.

Bjørn Thomsen fortæller, at hans familie har besøgt herregårdsmuseet flere gange.

»Det er meget velformidlet. Man får et fint billede af historien og de mennesker, der har boet her.«

»32 er et godt antal«

Projektmedarbejder Claus Højager vurderer, at sommerens besøgstal på Gammel Estrup indtil nu ser fornuftigt ud. For eksempel er der en fin tilslutning til den gratis omvisning om formiddagen. De 32, der var med forleden, er et godt antal.

»Når vi skal rundt i huset og fortælle, vil vi helst ikke have flere med.«

Her i turistsæsonen dækker antallet over, at det for en stor del er turister, der lidt tilfældigt opdager, at der er gratis rundvisning på det tidspunkt. Der er selvfølgelig også rundvisninger, der bookes på forhånd. Her kan der være flere grupper med helt op til 60-70 deltagere i alt.

Ifølge Claus Højbjerg er der mest turistmylder om eftermiddagen efter frokost, hvor børnefamilier typisk har spist og er klar til et længere stræk med oplevelser.

Større udstillingsareal

Der er mange udstillingsrum på museet, og der bliver flere og flere. Senest er kælderen under herregårdsmuseet her i juni blevet åbnet for publikum med en udstilling, der viser tjenestefolkenes liv og vilkår. Andensalen blev for nogle år siden restaureret og åbnet op, haven bliver gradvist opgraderet, og orangerierne er blevet aktiveret med forskellige gøremål og tilbud til gæsterne om sommeren. I haven kan man besøge et nyopført væksthus, og der blev sidste år indrettet en nøddegang i det fjerneste hjørne af haven.

»Vi får hele tiden skubbet folk længere og længere omkring,« konkludererClaus Højbjerg.

I udkanten af skoven et par kilometer fra herregårdsmuseet ligger skovarbejderhuset, hvor godsets arbejdere boede. Det er ubemandet, og Claus Højbjerg kender derfor ikke besøgsraten på det. Huset låses op om morgenen og låses igen om eftermiddagen, og man er velkommen til at gå indenfor og kigge.

» Det er sådan et fint sted.«

Ind imellem lejes huset ud til folk, der har mod på at iklæde sig 1930’er tøj, leve som på den tid og tage imod publikum.

Her må røres ved tingene

I kælderen finder man borgestuen, hvor tjenestefolkene spiste og tilbragte deres sparsomme fritid, brændekælder, vaskekælder, spisekamre, viktualierum, vin- og ølkælder og stryge- og rullestue. Man kan også lege i et køkken med støbejernskomfur, klæde sig ud og lytte til forskellige fortællinger fra herregårdens verden.

Kælderen er indrettet lidt anderledes end resten af huset. Her må gæsterne nemlig gerne røre og pille ved det hele, forklarer museumsinspektør Anders Sinding, der har været medudvikler på udstillingen.

Tjenestefolkene var usynligt tyende i herregårdens tid. De kom ind ad tjenertårnet for at arbejde og servere, uden at man så dem. Derfor er udstillingen om tjenestefolkene også bygget op, så at man selv skal gå på opdagelse og åbne skufferne.

»Det er tænkt på den måde, at ligesom tjenestefolkenes livsverden var lidt skjult, er også deres historie lidt gemt væk. Man skal lede for at finde den.«