Grøn fremgang i generel tilbagegang i Region Midtjylland
Bilsalget går tilbage. Dog er salget af elbiler i kraftig vækst i regionen.
I 1. halvår 2022 blev der indregistreret 14.320 nye personbiler, hvilket er en tilbagegang på 25,7 procent i forhold til samme tidspunkt sidste år. I hele Danmark blev der indregistreret 73.490 personbiler i første halvår af 2022, her oplevede bilsalget også en tilbagegang på 23,8 procent. Det oplyser De Danske Bilimportører i en pressemeddelelse.
Bilindustrien er fortsat ramt af mangel på delkomponenter, og forventningen til det samlede bilsalg for 2022 er blevet nedjusteret, da udbuddet ikke kan følge med efterspørgslen. Dog sælges der markant flere elektriske biler end i samme periode sidste år.
I årets første seks måneder er der indregistreret 2.518 nye elbiler i Region Midtjylland, hvilket er en markant fremgang i forhold til samme tidspunkt sidste år, hvor der blev indregistreret 1.454 nye elbiler. Dette er en stigning på 73,2 procent i et faldende total marked. Elbilerne stod for 7,5 procent af det samlede salg i 1. halvår af 2021, mens andelen for elbiler er steget til 17,6 procent af det samlede bilsalg i Region Midtjylland.
Fald i personbilsalg
Juni måned bød på 2.783 nye personbiler, mod 4.260 i juni 2021, hvilket svarer til et fald på 25,7 procent. Juni sætter punktum på et 1. halvår som har haft det svært på grund af eksterne omstændigheder, selvom efterspørgslen efter biler har været høj. År-til-dato er det blevet til 14.320 personbiler, hvilket er 25,7 procent færre end de 19.276 personbiler, som der var blevet registreret på samme tidspunkt sidste år.
Elbilerne vinder frem
Der blev registreret 540 nye elbiler i juni måned, hvilket udgør en stigning på 20,8 procent, i forhold til juni 2021, hvor der kom 447 nye elbiler på vejene. De andre måneder har set endnu mere positive ude for elbilsalget og efterlader stigningen år-til-dato på 73,2 procent og 1.064 flere elbiler i de første seks måneder. Det er ifølge bilimportørerne specielt imponerende i et marked, som falder med 25,7 procent samlet i Region Midtjylland, og som betyder, at elbilerne har vundet markante markedsandele: Elbiler har stået for 17,6 procent af det samlede salg i 1. halvår 2022, hvilket er markant højere end de 7,5 procent i 1. halvår 2021.
Nye afgifter
Antallet af nyregistrerede plug-in hybrider blev i 2021 fordoblet, men plug-in hybriderne har haft en sløv start på 2022. Den sløve start skyldes nye afgifter på plug-in hybrider. Juni 2022 var endnu en måned med nedtur for plug-in hybriderne i Region Midtjylland, måneden bød på 494 nye plug-in hybridbiler, mens samme måned sidste år bød på 968 nye plug-in hybridbiler, hvilket svarer til et fald på 49,0 procent for måneden. År-til-dato er plug-in hybrid salget faldet med 42,4 procent og der er kommet 1.697 færre plug-in hybrider ud på den danske veje i de første seks måneder sammenlignet med sidste år.
Populære SUV’er
SUV-segmentet vækster i 1. halvår 2022 med 6,0 procentpoint, hvilket betyder, at SUV’erne nu næsten står for halvdelen af det samlede bilsalg i Region Midtjylland, da SUV’erne står for 49,7 procent af det samlede salg. Det er primært de små SUV’er og de store SUV’er, som har haft en høj fremgang på henholdsvis 3,0 og 3,3 procentpoint i forhold til året de første 6 måneder året før. Denne stigning i markedsandel betyder, at mellem- og offroad-segmentet falder med henholdsvis 5,3 og 1,8 procentpoint.