Når du googler ordet ’flåt’, hjælper du videnskaben
Vores viden om udviklingen i flåtbårne sygdomme er yderst begrænset og meget svær at skaffe.
Det er højsæson for flåter lige nu. Og det betyder, at vi googler mere efter information om de små, upopulære blodsugere end ellers.
Selvom du sikkert ikke tænker over det, bidrager du faktisk til videnskabelig forskning om flåters aktivitetsmønstre, når du søger på computeren. Det demonstrerer et studie fra Københavns Universitet, skriver universitetet i en pressemeddelelse.
Der hersker i disse år en formodning om, at klimaforandringerne vil bringe flere flåter og dermed flere sygdomme til nordlige lande som Danmark.
Den eksisterende viden om, hvordan flåtbårne sygdomme spreder sig, er dog begrænset, og ifølge FN’s Klimapanel (IPCC) mangler vi netop meget mere monitorering af flåt- og andre vektorbårne sygdomme - dels som en effekt af klimaforandringer og dels for at overvåge spredningen af sygdomme som borreliose og TBE.
Men det er i dag yderst vanskeligt at holde øje med, forklarer en af Danmarks førende flåteksperter og lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, Per Moestrup Jensen:
»Vi mangler desperat overvågning, siger IPCC. Men hvor pokker skal vi få det fra? Normalt trækker man en pind med et flag hen over jorden og tæller, hvor mange flåter, der sætter sig på flaget. På en god dag kan vi undersøge 1000 m2. Vi kan altså ikke gå ud og samle flåter i en skala, der minder om overvågning. Google Trends er en måde at skyde genvej på.«
Per Moestrup Jensen tilføjer, at flåtbid i Danmark kun registreres i de tilfælde, hvor folk ender på sygehuset, og at der derfor er et meget stort mørketal.
Europakort
Online-værktøjet Google Trends, som er gratis og offentligt tilgængeligt, samler og analyserer alle de søgninger, som folk rundt i verden foretager i Google.
»Vi benytter os af, at mange personer, der bliver bidt af en flåt, formodentlig søger information om flåter ved at gå hen til deres computer og google. Vi kan så kigge på, hvor i verden, der bliver søgt på hvad og hvornår,« siger Per Moestrup Jensen.
Forskerne har udtrukket tidsserier af data over, hvornår på året danskerne søger på ordene ”flåt” og ”tæge”, og hvornår befolkningerne i ni europæiske lande har gjort tilsvarende henover en periode på 10 år.
Ved at matche med vejrdata har de efterfølgende analyseret, om de forskellige befolkningers google-søgninger stemmer overens med flåternes sæsonmønstre de pågældende steder og dermed de pågældende klimaforskelle. Længden af flåters aktivitetsperiode afhænger nemlig af temperaturerne.
»Når man kigger ud i Europa, er der en meget tydelig sammenhæng mellem folks flåt-søgninger på Google og de lokale temperaturforskelle. Det bekræfter de sæsonmønstre, som vi antog, at flåterne har,« siger Per Moestrup Jensen og slutter:
»Så der følger en opfordring: Hvis du bliver bidt af en flåt, og der er noget, du er usikker på, så søg endelig på internettet, hvor der findes en masse brugbar information. For samtidig hjælper du forskningen på vej.«