Fortsæt til indhold

Mange ledige studiepladser på VIAs uddannelser i Randers og Grenaa

Prorektor Gitte Sommer Harrits advarer mod kollaps af velfærdssamfundet.

Samfund
gs

Natten mellem den 27. og 28. juli kunne ansøgerne til de videregående uddannelser landet over få svar på, om de har fået plads på deres drømmeuddannelse.

I Randers har VIA på sine fire uddannelser indtil videre optaget 274 studerende svarende til 13 procent færre end sidste år.

Pædagoguddannelsen i Grenaa, der organisatorisk også hører til Campus Randers, er der optaget 24 studerende, hvilket svarer til et fald på 25 procent sammenlignet med samme dato sidste år.

Konkret er situationen hos VIA, at der i år er ledige studiepladser på en stribe udbudssteder, hvor der sidste år var fuldt hus allerede fra 28. juli. Det gælder blandt andet på sygeplejerskeuddannelsen i både Randers, Herning, Silkeborg, Horsens og Viborg. Ledige studiepladser er der nu også – i modsætning til i fjor – på pædagoguddannelsen hos VIA i Randers, Grenaa og Horsens samt den internetbaserede sygeplejerskeuddannelse i Viborg.

Eksempelvis har Sygeplejerskeuddannelsen i Randers i år kun haft kvalificerede ansøgere nok til at optage 83 nye studerende trods 112 studiepladser. Det svarer til 21 procent færre end i fjor.

I Randers er optaget faldet med 25,5 procent på uddannelsen til psykomotorisk terapeut og 6,7 procent på uddannelsen til professionsbachelor i skat. På Pædagoguddannelsen i Randers er optaget faldet med 2,9 procent.

Det betyder, at der er ledige studiepladser at søge henover de næste uger på alle VIAs fire uddannelser på Campus Randers samt på Pædagoguddannelsen i Grenaa.

»Vi håber meget på et stort efteroptag af kvalificerede ansøgere frem mod studiestart i september. Desuden håber vi, at vi i de kommende år får minimeret faldet i søgningen og optaget lidt, når den nuværende ’pukkel’ af unge på sabbatår i kølvandet på corona bliver mindre. Men uanset står vi med en kæmpe samfundsudfordring,« siger Gitte Sommer Harrits.

Hun fortæller, at VIA har et korps af studievejledere siddende standby til at besvare spørgsmål og behandle de ansøgninger til ledige studiepladser, der kommer ind henover de næste uger.

Mangler studerende

Prorektor Gitte Sommer Harrits forventer, at de ret få ledige studiepladser hos VIA i Aarhus bliver fyldt stort set op inden studiestart, men hverken i Randers, Grenaa eller de otte andre byer, VIA har uddannelser i, mener hun, det er realistisk at få besat alle de ledige studiepladser.

Gitte Sommer Harrits henviser til, at en meget stor del af de unge prioriterer at tage deres uddannelse i en storby og hellere vælger en anden uddannelse end at uddanne sig uden for storbyerne.

Vi har i VIA søsat mange aktiviteter for at tiltrække flere studerende uden for Aarhus og fortsætter med målrettede indsatser, men de unges søgemønster kan vi ikke lave om på.
Gitte Sommer Harrits, prorektor

»Den politisk besluttede udflytningsplan betyder, at stadig flere studiepladser bliver placeret uden for København, Aarhus, Odense og Aalborg for at skabe en bedre balance i Danmark. Udfordringen er imidlertid – trods de gode intentioner – at det ikke er studiepladser men studerende, vi mangler på uddannelserne uden for de største byer. Vi har i VIA søsat mange aktiviteter for at tiltrække flere studerende uden for Aarhus og fortsætter med målrettede indsatser, men de unges søgemønster kan vi ikke lave om på,« pointerer Gitte Sommer Harrits.

I dag er det kun 18 procent af stx-eleverne fra de almene gymnasier i Region Midtjylland, der vælger en velfærdsuddannelse, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

»Det dur ikke. Der er behov for, at de almene gymnasier i højere grad viser eleverne, at universiteterne ikke er den eneste rigtige vej at gå,« fastslår hun.

Velfærd udfordret

VIAs prorektor understreger, at de mange ledige studiepladser er et alvorligt samfundsproblem.

»Tal viser, at Danmark i 2030 – blandt andet på baggrund af den demografiske udvikling med mindre ungdomsårgange, flere småbørn og flere ældre – vil mangle i alt 35.000 lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere. Allerede i dag bliver et stort antal opslåede stillinger ikke besat. Og med den faldende interesse for velfærdsuddannelserne må vi forvente en endnu større mangel på kvalificeret arbejdskraft til at sikre velfærdssamfundet, end de hidtidige prognoser har forudset,« fremhæver Gitte Sommer Harrits og fortsætter:

»Når vi ikke får uddannet personale nok til de funktioner, der udgør fundamentet for vores velfærdssamfund, står vi reelt i en situation, hvor fundamentet slår revner og er i fare for at kollapse. Det er i hele Danmark, der mangler studerende på både velfærds- og STEM-uddannelserne, og vi har brug for en national handleplan nu. Vi bliver nødt til at pulje alle gode kræfter fra både uddannelsesverdenen, fra praksis og fra politisk hold, så vi finder løsninger til at få flere til at vælge de fag, hvor der er mangel på arbejdskraft.«