»Det her når længere ud end fodboldbanerne«: Kattegat Cups frivillige er endelig tilbage på græs

Fodboldstævnet Kattegat Cup i Grenaa er godt i gang på andendagen, da udsendte indfinder sig ved Grenaa Stadion.

Som man går ad ad Vestre Skovvej og ind mod stadion, fyldes formiddagsluften med skrig, skrål og fodboldfløjt. Lyden af en turnering, der endelig er vendt tilbage efter to års ufrivillig coronapause.

98 hold med hver især danske, norske - og et enkelt svensk - postnumre på klubhuset tørner sammen på grønsværen i kammeratlig kappestrid; i 2022 for 36. gang.

Inde bag slagmarkerne - eller boldbanerne - står campingvogne, telte og klapstole. Kattegat Cup har et campingområde og i en delt anførerrolle på holdet af i alt fem personer, der holder styr på dét, sidder Søren og Helle Graversen.

Ægteparret har i 29 år stået for al det praktiske, når familier fra nær og fjern har medbragt campinggrej for at følge hjemstavnens fodboldhold til stævne.

»Efter 29 år ved man da lidt om at arrangere et campingområde. Brandreglerne ændrer sig hele tiden, men det får vi altid styr på,« siger Søren Graversen.

Den pensionerede mekaniker får en følelse af at være en del af noget stort, når han indgår i frivilligkorpset omkring Kattegat Cup. Han håber, at det snart vender tilbage til storformen, for der er kun halvt så mange deltagende hold i år, og det betyder færre mennesker, der slår et smut ud i Grenaa og bruger penge.

Men Søren Graversen glæder sig også bare over, at stævnet endelig er tilbage.

»Kattegat Cup er kæmpestort for både det lokale fodboldliv, foreningsliv og forretningsliv. Det her når længere ud end fodboldbanerne, og vi hjælper hinanden her. Jeg har været med i så mange år, og de to år, vi har manglet det, har været katastrofalt,« siger han.

Fra fortelt til rugbyhus

Normalt foregår al campingadministrationen til stævnet fra parrets campingvogn og tilhørende fortelt. Men i år er der mere plads, for de har flyttet infoboden ned i det gamle rugbyhus.

Her sidder - udover ægteparret Graversen - også Flemming og Gitte Pedersen og Kent ’Altmuligmand’ Mortensen. Kammeratskabet og holdånden i infoboden er svær at overse.

»Vi er allesammen campingchefer,« siger Søren Graversen og vender sig mod Flemming Pedersen.

»Alle i byen har savnet det her. Det er noget af det største, vi har,« supplerer han.

»Jeg synes, det er hyggeligt at gøre noget for de unge. Så det er helt sikkert lysten, der driver det. Og så at vi har et godt sammenhold - både blandt os her på campingområdet, men også alle frivillige,« siger Søren Graversen.

»At høre de unge mennesker komme råbende og skrigende med store højtalere, det har vi sgu manglet,« slutter han grinende.

Søren Graversen og hustruen Helle kom i sin tid i gang som frivillige til Kattegat Cup, da deres egne børn spillede fodbold lokalt.

»Så var man ’fanget’,« griner han.

»Nej, vi har fået gode venner her, og min kone og jeg tager også på egne campingture med Flemming og Gitte.«

»Og så er det skægt, at der er folk, man kan kende ude på pladsen år efter år. ’Nå, sidder du stadig her,’ hører man, og det er hyggeligt,« siger Søren Graversen.

»Jeg talte med en nordmand. Det var hans sjette gang til Kattegat Cup, så de må jo kunne lide det,« siger Flemming Pedersen.

Grenaa vs. Falster

Selvom 60 ud af 98 hold er norske, hører man stadig dansk talt rundt på campingpladsen. Ved et langbord af sammensatte campingborde sidder flere familier fra Falster. De hører til holdene B1938 og FLOUIF og deltager i Kattegat Cup for første gang.

»Det er hyggeligt, der er god stemning, det er godt organiseret, og her er fyldt med søde, gode frivillige,« lyder det fra bordet.

I lejren har den eneste grund til bekymring for nuværende været et nødblus, der fløj ind over campingområdet torsdag aften ved 23-tiden. Det medførte lidt nervøsitet, da nylon-teltduge og fyrværkeri er en dårlig kombi, men ellers er udflugten forløbet glat.

For falstringerne giver årets program også plads til sightseeing. En tur til Kattegatcentret for eksempel.

»Så er vi jo fra stedet, der har Marielyst Strand, som også er blevet kåret til en af landets bedste badestrande. Så vi skal jo se, om Grenaa Strand kan stå mål med det, derhjemme,« lyder det udfordrende.

Ny burgerbod hitter

Som noget nyt i år er der ikke frokostforplejning inkluderet for de deltagende i Kattegat Cup.

»Lunsj«, som de norske deltagere vil kalde det, kræver et greb i portemonnæen. Til lejligheden har Kattegat Cup i år lavet et helt nyt ’burger space’, hvor frivillige står i teltet og tilbyder frisk frugt og grønt, franske hotdogs og så den helt store stolthed, burgeren.

Bag boden står blandt andre Heidi Nicolajsen. Hun har været en del af stævnets madhold i fem år, og for Heidi Nicolajsen er Kattegat Cup et familieforetagende. Svigermor hjælper også til i madboden, mens svigerfar står for elektriciteten, og hendes mand, Frederik, sidder i bestyrelsen for stævnet.

»Vi har haft lidt travlt med at finde ud af, hvordan vi skulle gribe det her an, men så valgte vi at slå alt sammen i ét telt og lave et område, hvor man kan sidde ude foran, og man kan se, folk hygger sig,« siger hun og fortsætter:

»Mit indtryk er, at vi med stævnet trækker en masse folk til udefra. Det bringer aktivitet og liv i byen.«

Hendes mand, Frederik Nicolajsen, der er formand i Grenaa IF fortæller, at det ikke kun er forretningerne i Grenaa, der får gavn af stævnet. Foreningerne, som den han selv står i spidsen for, har hårdt brug for Kattegat Cup.

»Det er en saltvandsindsprøjtning i økonomien for vores ungdomsafdelinger. Det er en vigtig del af økonomien, og det har været ekstra hårdt de sidste år, hvor vi ikke har haft stævnet,« siger han.

Han lægger som Heidi vægt på, at det er en familiestund at være frivillig til Kattegat Cup.

»Vi bruger 14 dage af vores ferie hvert år på det her,« siger han og fortsætter:

»Det er de frivillige – dem har vi cirka 400 af – der bærer det her. De løfter opgaven. Som så mange andre har vi haft vanskeligt ved i år at finde frivillige, men de, der er her, har så taget en endnu større opgave på sig.«

Hvem der vinder på grønsværen, virker egentlig ikke vigtigt i det store billede, når man bevæger sig rundt til Kattegat Cup. De frivillige og familierne, for hvem stævnet er både tidskrævende og vitalt, glæder sig over, at stævnet er tilbage. Forhåbentlig for bestandigt.