Nye studerende i Aarhus har svært ved at få venner: »Jeg kæmper for det«

I Aarhus er der over 50.000 studerende, og 6.500 af dem er internationale studerende. Lige om lidt starter 1.600 nye på en af de aarhusianske uddannelsesinstitutioner - og flere undersøgelser viser, at netop de internationale studerende har svært ved at få danske venner.

I år oplever flere af uddannelserne vækst af internationale studerende i forhold til de sidste to år. Studievejlederne peger på, at det skyldes, at coronaepidemien er ved at stilne af. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole melder om et niveau, som kan måle sig med tiden før corona.

De studerende kommer ofte uden erfaring med det danske sprog og uden et netværk i Aarhus, og det er kernen i udfordringen, viser en rundspørge lavet af Lokalavisen Aarhus.

Elendig rangering

Lokalavisen Aarhus har lavet en rundspørge hos en gruppe af internationale studerende i Aarhus for at høre om deres oplevelser med at få et dansk netværk. Ud af 77 internationale studerende svarer 61, at de har svært ved at danne sig et dansk netværk.

En af dem, som har oplevet det, er tjekkiske Katerina Loufkova, som bor i Viby og lige er blevet færdig med Marketing and Management på Erhvervsakademi Aarhus.

»Jeg synes, at det er svært at komme tæt på danskerne. De er ofte allerede etablerede og har deres familie og venner tæt på, så de har ikke brug for flere venner,« siger hun.

Expat Insider, et forum for udlændinge, der arbejder i et andet land, laver hvert år en undersøgelse af, hvordan det er at være expat i forskellige lande. Her undersøges det også, hvilke lande det er nemmest for udlændinge at danne nye venskaber i.

Danmark rangerer her i bunden som nummer 48 ud af 52 lande i forhold til, hvor let det er at finde venner. Ovenikøbet er vi på en uflatterende 45. plads, hvad angår venlighed.

Flere af de adspurgte hævder, at danskerne er svære at blive tætte med – og det er noget, Katerina Loufkova kan genkende.

»Jeg har forsøgt at starte til flere sportsgrene, også på dansk, men det er, som om folk ikke er interesseret i at møde nye venner,« siger hun.

Internationale venskaber, nej tak

Studenterhuset Aarhus har flere begivenheder og tiltag, der er til for at hjælpe internationale studerende i gang med at danne sig et netværk i byen, når de kommer hertil.

»Vi laver meget for, at de får en sjov start i Aarhus. Det er først senere på semesteret, at vi sætter dem sammen med danske studerende. I starten skal de lige lære hinanden at kende, så de har nogle venner,« siger Sigrun Schaumburg-Müller.

Selvom Studenterhuset Aarhus gør en stor indsats for at bygge bro mellem danskere og expats, oplever foreningen at få flere henvendelser om problemet, siger Sigrun Schaumburg-Müller.

Ifølge Frederik Thuesen, seniorforsker i social kapital, tillid og sociale netværk hos VIVE, er det ikke så underligt. Han mener, at usikkerhed i danskernes mentalitet kan være årsagen til, at de er tilbageholdende, når de møder internationale studerende.

»Hvis man ikke ved, om folk kun er her midlertidigt, så er spørgsmålet også, hvor meget man vil investere i dem,« siger han.

Mere forskning peger på, at danskerne tager deres venskaber meget seriøst og foretrækker venner, som de kan følge gennem livet. Hvis der ikke er udsigt til et længerevarende venskab, takker de nej.

Hvad kan der gøres?

Det er dog ikke umuligt for de internationale studerende at danne danske venskaber. Frederik Thuesen, seniorforsker hos VIVE, slår fast, at især én ting er vigtig for at kunne danne sig danske venskaber.

»Det er essentielt at få lært dansk. Jo mere dansk, jo bedre. Danskerne sætter sig ikke ned og taler om deres ferie på engelsk, eller hvordan det går AGF i Superligaen. Det foregår på dansk.«

Katerina Loufkova taler ofte med vennerne om, hvad de gerne vil opnå. De er også kommet frem til, at Frederik Thuesen har ret.

»Vi taler ofte om, at vi gerne vil være en del af de her danske vennegrupper, som tager ud og spiller petanque på en søndag. Desværre må vi indse, at det nærmest kun kan ske, hvis man taler dansk,« siger Katerina Loufkova og fortsætter:

»Jeg er i gang med at lære dansk, men jeg har bare svært ved det. Jeg kæmper for det. Hvis der var færre, som snakkede engelsk, ville jeg nok føle mig mere tvunget til at lære sproget for at kunne komme igennem hverdagen.«

Selvom Katerina Loufkova har forsøgt sig med flere sportsgrene, så peger Frederik Thuesen alligevel på, at sport med kommunikation som essentiel del kan være en god idé. Eksempelvis fodbold eller roning. I Studenterhuset Aarhus oplever man også, at aktiv deltagelse i den danske kultur bidrager til en positiv effekt.

»De internationale studerende oplever, at det er nemmere at få danske venner, hvis man engagerer sig i foreningslivet og kulturlivet, og hvis danskerne drikker øl. Det er også en opfordring til at opdage de lokale fredagsbarer, så de bliver en del af det danske studieliv,« siger Sigrun Schaumburg-Müller.

De internationale studerende, som starter på deres studie om en lille uges tid, kommer nok til at have svært med at komme tæt på danskerne. Men der er håb for dem, hvis de lægger arbejdet i at lære sproget og engagere sig i lokalsamfundet – og hvis danskerne tør at investere i venskaber, lige meget hvor lang tid de varer.