Fortsæt til indhold

Struktørlærling med jysk muld under neglene

Magnus Jakobsen fra indre København har valgt et liv i Galten med jysk humor og en rolig hverdag.

Samfund
gs

Det er fra Galten, at Magnus i dag tager køreturen til Snejbjerg hver morgen for at møde på sin læreplads hos entreprenørfirmaet Anton Christensen ApS.

Efter et næsten endt uddannelsesforløb som maler opsagde mester og Magnus forløbet på grund af nedgang i ordrebogen. Herefter konstaterede Magnus, at malerfaget ikke var et sted, han ønskede at komme tilbage til.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Magnus Jakobsen startede som arbejdsmand for at prøve faget. Nu har han underskrevet sin lærekontrakt som struktørelev. Pressefoto

En periode i et vikarbureau åbnede hans øjne for struktørfaget, hvorefter han igangsatte søgningen efter en læreplads.

I forbindelse med opsigelsen af maleruddannelsen åbnede der sig samtidig en mulighed for at komme væk fra København.

Hans kæreste Ramona savnede hjembyen Galten, og Magnus selv var særligt mættet af en tilværelse i København, hvor han havde oplevet at blive overfaldet og ikke længere var tryg ved at gå på gaden efter mørkets frembrud.

Farhumor

Den 4. april tilbød entreprenørfirmaet Anton Christensen ApS ham at starte som arbejdsmand for at prøve faget og samarbejdet af hos dem, og efter én måned underskrev Magnus sin lærekontrakt som struktørelev for de kommende fire år.

Midt i august starter hans første af fire skoleforløb hos Learnmark i Horsens, hvor han over tiden bliver specialist i kloakerings-, anlægs- og belægningsarbejde samt at nivellere og afsætte bygningsarbejde.

Magnus oplever nu, at han har fået ro på med en stille og rolig tilværelse, hvor der er plads til jyske jokes, grin, farhumor og han elsker det.

Det har været så vild en forvandling for ham, fortæller han, og tilføjer, at han har endelig har fået en helt særlig fornemmelse af, at det her er lige, hvor han hører til. På trods af, som han siger, at der har været en dag eller to, hvor køreturen kan virke lang, så dét at lande på arbejdspladsen, se kollegaernes ansigter og mærke stemningen, så er man straks i gang igen - og så gør det ikke så meget, at man ikke har lært at bakke med trailer endnu. Det skal nok komme.