Fortsæt til indhold

Gå en tur med andre tilflyttere i Hornslet, Rodskov og Krajbjerg

Distriktsrådet i Hornslet arrangerer en TilflytterGåTur for alle tilflyttere.

Samfund

Er du nytilflyttet til Hornslet, Rodskov og Krajbjerg indenfor det seneste år? Så kom til TilflytterGåTur lørdag 27. august kl. 9:30-12 i Kom-bi, opfordrer Hornslet distriktsråd i en pressemeddelelse.

Efter velkomsten er gåturen en lille time.

Du kan møde andre tilflyttere, møde Handelstandsforeningen og foreninger og høre om kulturen. Gåturen går til udvalgte steder med historie og møder med erfarne Hornslet borgere.

»Tag barnevogn og børnene med, det bliver hyggeligt og vi skal ikke gå ret langt,« skriver distriktsrådet.

Arrangementet slutter af i Kom-bi cirka klokken 11:30-12, hvor alle der har lyst, er velkomne til at hilse på vores nye naboer.

Man kan melde sig til via en Facebook-begivenheden. Er du en forening eller andet, der gerne vil være repræsenteret, så giv besked til distriktsrådet på hornsletdistriktsraad@gmail.com.