»Jeg tror ikke, behovet forsvinder«: Ulf Harbo går endnu to år i brechen for udsatte i systemet

Foreningen ForRetssikkerhed hjælper syge og udsatte danskere i deres kamp mod det offentlige system og for erstatning for ulovlig sagsbehandling i kommunerne. Foreningen er landsdækkende, men har adresse i Glesborg - hos medstifter og formand Ulf Harbo.

Sidste weekend havde foreningen generalforsamling, og Ulf Harbo, der også sidder i kommunalbestyrelsen i Norddjurs for Enhedslisten var på valg. Han fik to år mere i spidsen.

»Det går meget godt. Vi har nogle verserende retssager, der går godt. Vi har 30 ansatte i det, vi kalder humanitære fleksjobs, og så har vi 270 medlemmer. Vi vil gerne tilbage over 300, så vi igen kommer på Skats liste over almennyttige foreninger, og vores medlemmer kan få fradrag for kontingentet,« fortæller den genvalgte formand.

Ville give udsatte en stemme

Ulf Harbo var med til at stifte ForRetssikkerhed tilbage i 2017, men hans arbejde for de udsatte og de syge startede allerede før det.

Da han i 2013 blev valgt ind i Norddjurs, engagerede han sig i sin fritid i at hjælpe lokale, der sad i klemme i systemet. Han er ikke uddannet jurist, men friskolelæreren blev efter eget udsagn hurtigt ferm til at begå sig i social- og forvaltningsjura - bedre end kommunens jurister.

Derfra gik han i brechen for de, der var parkeret på kanten af systemet, for ingen andre gjorde det, siger han.

»Der var nogle mennesker, der havde behov for at have en stemme. Dengang var der i Norddjurs ikke ét medlem af kommunalbestyrelsen, der turde tale højt om, hvordan vi behandlede kronisk syge og parkerede dem på kontanthjælp i flere år. Det fandtes ikke. Det, synes jeg, ikke var rimeligt,« siger han.

Indtryk og aftryk

Den første sag, han deltog i som partsrepræsentant, har gjort et særligt indtryk. Tilbage i 2014 mødte han en 27-årig kvinde, der var desperat, fordi nye regler om gensidig forsørgerpligt stod til at koste hende dyrt.

»Hun var bange for at dø. Hun stod til at miste først halvdelen så hele sin kontanthjælp, fordi hun boede med sin kæreste, som hun havde barn med,« husker Ulf Harbo.

Han tog med som bisidder i møderne med forvaltningen, og på kvindens 28-årsfødselsdag arrangerede han en offentlig fødselsdagsfest kombineret med demonstration foran kirken i Grenaa. Særligt husker han, hvor konfliktfyldt og vanskeligt mødet med forvaltningen var.

Adskillige erklæringer fra specialpsykiatri og anbefalinger fra sagsbehandlere rykkede ingenting. Men Ulf Harbos indstempling i kampen mod systemet skaffede kvinden en førtidspension, og samtidig fik Norddjurs Kommune ryddet op og ansat ny ledelse i jobcentret, lavet handleplan og bevilligede ekstraordinært fem millioner til området.

Et resultat, Ulf Harbo er både glad og stolt over.

»Det var vanvittigt at opleve mennesker, der var syge og desperate, bare møde en mur. Og hvor stor betydning, man fik, og hvor taknemmelig, hun var over hjælpen. Hun føler, jeg har reddet hendes liv.«

»Nogle år senere fik jeg faktisk lov at vie dem. Det var sgu en sjov oplevelse. Vildt fremmede mennesker, som man pludselig bliver altafgørende for. Det er meget meningsfuldt.« fortæller Ulf Harbo smilende.

I modvind

I det socialt frivillige arbejde, osm Ulf Harbo kalder både det, han og ForRetssikkerhed bedriver, drager kommunal-bestyrelsesmedlemmet nytte af de ’våben’ den position stiller til rådighed.

»Det er lidt lettere for mig at komme igennem, og jeg kan blandt andet få sagsindsigt og på andre måder, skal jeg behandles lidt bedre end mange menige borgere, så det giver fordele. Men det er atypisk, kommunalbestyrelsesmedlemmer gør sådan. De fleste vil helst ikke røre enkeltsager.«

Sagen fra 2014 og Ulf Harbos aktivistiske indsats på socialområdet gik også langt fra ubemærket hen dengang.

»Jeg blev angrebet hårdt personligt både offentligt og i lukkede rum. Det var meget voldsomt. Kommuner, forvaltninger og politikere bryder sig jo generelt ikke om at blive udskældt, kritiseret eller beskyldt for ulovlig sagsbehandling. Men der er løbet meget vand i åen siden,« fortæller Ulf Harbo og understreger, at samarbejdet med forvaltningen og kollegaerne i byrådssalen har ændret sig markant til det bedre siden.

Ulf Harbo har i sin tid med frivilligt socialt arbejde også oplevet det omvendte; at de, han forsøgte at hjælpe, rettede frustration og vrede mod ham som en del af systemet, men det sker sjældent.

»Det er risikoen, når man hjælper mennesker helt ude i tovene, der har haft det forfærdeligt i mange år. Det er jo ikke alle, man kan hjælpe. Der er grænser for, hvad jeg kan gøre, og hvad man kan gøre.«

Humanitære fleksjobs

Når man spørger Ulf Harbo om, hvordan han overordnet ser på systemets tilgang til udsatte mennesker, peger han på det, han kalder »beskæftigelsesmonsteret«. Tesen om, at kronisk syge død og pine skal ud på arbejdsmarkedet, samtidig med, der ifølge ham, ikke er fastsat en nedre grænse for, hvor lille en arbejdsevne, der retfærdiggør en udredning for arbejdsparathed.

Det er noget af det, som foreningen ForRetssikkerhed forsøger at arbejde imod ved at ansætte personer godkendte til fleksjob, som så ikke behøver skal gå ledige på en lav ydelse. Dem er der i øjeblikket 30 af ansat i foreningen.

»Jeg havde en sag i Esbjerg, hvor kommunen selv skrev, at en borger havde en arbejdsevne på nul minutter og intet udviklingsperspektiv. Alligevel nægtede rehabiliteringen førtidspension, og Ankestyrelsen stadfæstede. Det er jo vanvittigt, at man har et system, hvor kommunens vurdering afvises af kommunen selv,« fortæller han.

Det tog han med videre til beskæftigelsesministeren i samråd med hjælp fra en partifælle i Folketinget. Selvom foreningens arbejde har sat Ulf Harbo op imod forvaltninger i hele landet og affødt spørgsmål og samråd med ministre, er han ikke motiveret for landspolitik.

»Jeg kan godt lide det nære, og jeg synes, der er rigeligt at gøre i Norddjurs med ting, der kan blive bedre. Jeg har det godt, hvor jeg er nu, og jeg har ikke ambitioner om Folketinget for eksempel. Jeg synes, det giver mening at kunne påvirke det lokalområde, man er i,« siger han.

Ved søndagens generalforsamling i ForRetssikkerhed blev der ud over afstemningen om en formand også valgt et ekstra medlem ind i bestyrelsen, der nu i alt tæller fem.

»Jeg håber da, vi kommer op over 300 medlemmer igen, og så fortsætter vi med det gode arbejde,« siger han.

»Jeg tror ikke behovet for, at mennesker, der ikke har penge og er i klemme i det sociale system, har et sted, hvor de kan søge råd og vejledning, bliver mindre.«