Lærerformand om senere mødetid: »Det kræver, at vi bliver sat fri«
Århus Lærerforening mener, at det kunne være spændende med senere mødetider for udskolingen. Skoleleder er forbeholden.
»Der er spændende perspektiver i det, men det kræver, at vi bliver sat fri.«
Sådan lyder det fra Dorthe Ryom Fisker, formand for Århus Lærerforening, om den aktuelle debat om at lade søvndrukne teenagere møde senere i skole.
Formanden har med stor interesse fulgt debatten og er »inspireret« af de forsøg, der er sat i søen på efterskoler og private skoler. At Børn og Unge-rådmand Thomas Medom (SF) samtidig er klar til at støtte, hvis skoler i Aarhus har lyst til at hoppe med på bølgen, finder hun interessant.
»Folkeskoleloven tilskriver et bestemt antal timer, så det er ikke bare lige sådan at træffe beslutning om senere mødetid, og min bekymring kan være, at skoledagen så kan blive for lang i den anden ende. Både for ansatte og elever, hvis vigtige fritidsaktiviteter også skal passes.«
»Men forskningen peger entydigt på, at det er en god idé at få prøvet det af. Det kunne være interessant i en folkeskole. Så skal det dog være sådan, at skoledagen ikke bliver længere, men at man i stedet måske konverterer de frigivne ressourcer til eks. to lærere i klassen, så der bliver en anden kvalitet i undervisningen,« foreslår lærerformanden.
Det vil dog kræve, at loven ændres, eller at Aarhus bliver frikommune på skoleområdet, som byrådet også ønsker.
»Det er noget i gang med frikommuner og SFs opsigelse af folkeskoleforliget, hvor man ser en politisk villighed til at give skolerne noget mere frihed til at tilrettelægge dagene, så der er fokus på indholdet i stedet for rammerne og antallet af timer. Det, tror vi, er positivt på rigtig mange parametre,« siger Dorthe Ryom Fisker.
Elev- og forælderskepsis
Hos lærernes chefer, Skolelederforeningen, har man ikke debatteret emnet, men formand Jette Bjørn Hansen, der udtaler sig som skoleleder på Frederiksbjerg Skole, ser flere udfordringer ved senere mødetider.
»Eleverne vil skulle gå i skole til senere på dagen. Det ville også være lidt mærkeligt, hvis man pludselig har 5-10 lektioner færre lektioner i 7. klasse end 6. klasse, bare fordi man er blevet teenager.«
På midtby-skolen har ledelsen og bestyrelsen faktisk drøftet emnet seriøst med eleverne, der ifølge Jette Bjørn Hansen ikke var synderligt begejstret for idéen om at ændre mødetiderne.
»De synes egentlig, at det er dejligt, at dagen slutter kl. 14 eller 15, og de tror, at det bliver svært at nå til fritidsaktiviteterne. Nogle spekulerede også i, at det bare vil ende med, at man gik senere i seng.«
Også forældrene havde ifølge skolelederen forbehold og var ikke udelt begejstret for udsigten til at droppe morgenritualet samt lægge alt ansvar for at møde til tiden over på børnene.
»Læring tager tid«
Jette Bjørn Hansen mener ikke, ligesom lærernes formand, at det vil være formålstjenstligt at indføre kortere skoledage for teenagerne.
»Grundlæggende mener jeg faktisk ikke, at børnene er for lang tid sammen med deres gode, dygtige lærere og pædagoger i skolen. Man kan ikke effektivisere undervisningen. Læring tager den tid, den tager, og i virkeligheden er der også brug for, at det nogen gange kan gå lidt langsomt. Skruer vi ned for den tid, vi er sammen, skal det hele gå lidt hurtigere, og det er ikke nødvendigvis gavnligt for læreprocessen. Det ser jeg faktisk ikke for mig,« siger hun og fortsætter:
»Der er hele tiden nye ting, vi som samfund synes, at børn skal lære i folkeskolen. I øjeblikket er der fokus på klima, bæredygtighed, grøn omstilling, it, digital dannelse og alt muligt andet. Vi vil meget med eleverne i folkeskolen, og det er gode dagsordener, men jeg kan ikke se, at man kan det, samtidig med at vi skruer ned for tiden, vi har sammen.«
På Frederiksbjerg Skole oplever man heller ikke træthed som et problem i morgenundervisningen. Men derfor kan det godt være relevant for andre skoler med senere mødetider, lyder det fra Jette Bjørn Hansen.
»Det er fint, hvis nogen gerne vil prøve kræfter med det. Det er nok bare vigtigt, at man får en god dialog om det på skolerne i såvel bestyrelsen som elevrådet, så det bliver grundigt overvejet fra alle sider af.«