Ungdommen fra 1970'erne vendte tilbage til Grenaa med budskaber

3. my og hele årgangen 1972 mødtes lørdag 20. august for at markere, at det nu er 50 år siden, de forlod Grenaa Gymnasium.

De var unge som alle andre unge, men en god del var også med i ungdomsoprøret og ville ikke have studenterhue. De havde fri adgang til de videre uddannelser, men endte med at vælge bredt, og de satte et lokalhistorisk aftryk ved at samle byens befolkning og organisationer om en af landets første brede miljøprotester mod virksomheders udledning af urenset spildevand.

Selvom det er et halvt århundrede siden, at årgang 1972 forlod gymnasiet og for de flestes vedkommende også Grenaa, gælder mange af erfaringerne stadig.

Protester mod elitegymnasiet

»Gymnasietiden var en god skoletid, blandt andet fordi vi havde mulighed for at finde ud af hvilke fag, vi synes var spændende, og hvad vi var gode til. Da vi var matematikere, var det naturligt, at en god del af os tog uddannelser med fag som matematik, fysik, kemi og biologi i, men der var også andre spændende fag. Dertil kom de mange arrangementer på skolen med f.eks. debatter, interessegrupper og fester, der i den grad også hørte med«, siger Karen Laustsen og Victor Nielsen, der hver morgen kom til gymnasiet med bus fra oplandet.

Grenaa Gymnasium blev i begyndelsen af 1970’erne kraftigt udvidet og var allerede i gang med en nyoprettet HF-uddannelse og et generelt større og bredere optag af elever.

Ole Birk Wulff, der boede i Grenaa by og stadig har familie dér, fortæller:

»Det var typisk for den tid, at vi ikke ville have studenterhue. Den så vi som et symbol på elitegymnasiet med dets privilegerede optag fra hjem med bogreoler og fokus på lange videregående uddannelser. Vi ønskede ikke at have privilegier på grund af vores ungdomsuddannelse og var i det hele taget skeptiske overfor traditionerne.«

Rens Grenå ’71

Det var elever fra denne årgang, der med initiativet Rens Grenå ’71 organiserede en meget bred befolkningsprotest mod forurening. De var imod, at Grenaa af myndighederne var udset til at huse særligt forurenende virksomheder, der ovenikøbet kunne udlede spildevandet urenset.

Kampagnen resulterede i en del avisartikler, en underskriftsindsamling, som blev forelagt for byrådet, og deltagelse i en delegation fra Grenaa til ministeren Jens Kampmann i hans nyoprettede ministerium .

Anders Roed, der den gang boede på gymnasiets kostafdeling, uddyber:

»Rens Grenå ’71 kampagnen ramte et tema, der med det samme var dyb og bred opbakning til. De unge, Grenaas befolkning, dagbladene og civilsamfundets og de berørte erhvervs organisationer for f.eks. naturbeskyttelsen, husmødrene, fiskerne og turismen var straks med. De sendte dermed sammen med de ca. 3.500 underskrifter fra befolkningen indsamlet i Grenaa by af 75 – 100 unge et højt og tydeligt signal om alvorlig bekymring til myndighederne. Desværre oplevede vi borgmester og byråd behandle signalet med arrogance og en langvarig træghed i de nødvendige beslutninger. Det blev uden videre hældt ned ad brættet, og det tog mange år, før der kom gang i spildevandsrensningen.«

De fire studenter fra den gang runder af ved at trække erfaringer op til sådan, som tingene ser ud i dag - både med hensyn til uddannelse og klima.

»Når vi nu ser tilbage, er der nok et par budskaber. For det første oplevede vi god bredde i valget af uddannelser, selvom uddannelsesvalget var helt frit. Det kunne pege på, at den skrappe styring med adgangsbegrænsninger godt kunne løsnes. For det andet at træghed i nødvendige klima- og miljøgavnlige beslutninger - f.eks. af hensyn til aktuelle kortsigtede erhvervsinteresser - ser ud til at komme med en pris til naturen, miljøet og sundheden, som skal betales senere. Det ser vi desværre også nu aktuelle eksempler på.«