Fortsæt til indhold

Undgå kø: Der er et ekstra spor ved grænsen

Nu gøres der en indsats for at dæmme op for køerne ved grænsen.

Samfund

På trods af, at Danmark er med i Schengen-samarbejdet, opretholder landet grænsekontrollen.

Det har flere gange - blandt andet i løbet af sommeren - ført til lange køer og ekstra ventetid ved grænseovergangene mellem Danmark og Tyskland.

Men nu er der godt nyt: Bilisterne kan benytte et ekstra spor.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Det er ved Frøslev Grænseovergang, skiltningen på motorvejen A7 - umiddelbart syd for grænsen - er ændret.

På den måde skal det gøres tydeligere, at bilister her også kan benytte sporet længst til højre.

»Det er åbent for både lastbiler, person- og varebiler alle ugens dage og leder trafikanterne ind over en tidligere rasteplads for lastbiler og videre gennem grænsekontrollen til Danmark,« oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Ændringen er sket i samarbejde med de tyske myndigheder.

Samtidig undersøges det, om der er mulighed for ekstra skiltning og vejafmærkning på stedet.