Flere i job i almene boligområder - model over top og bund bør indtages med salt

Det går fremad med beskæftigelsen i de almene boligområder, viser nye tal fra Aarhus Kommune.

Udviklingen skyldes til dels en generel økonomisk opdrift, men den er også et resultat af sociale indsatser, store renoveringer og nedrivninger af boligblokke, lyder det fra borgmester og rådmænd.

Det giver pote, når kommune og boligforeninger arbejder sammen om specifikke udfordringer, som det eksempelvis har været tilfældet med en helhedsplan for Gellerup-Toveshøj, mener rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Anders Winnerskjold (S).

»Det virker, når vi angriber fra mange forskellige vinkler og kanter. De gode konjunkturer hjælper helt klart. Virksomheder er også mere åbne over for kandidater, der for fem år siden ikke var kommet til samtale,« siger han til Lokalavisen Aarhus.

Ifølge en kommunal kategoriseringsmodel, der blandt andet måler på sundhed blandt voksne, kriminelle unge og lavindkomstfamilier, er de almene boligområder generelt blevet mere udsatte i løbet af de seneste 10 år.

Det resultat skal dog tages med et gran, lyder det fra Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard (S).

»Når man er færdig med at glæde sig over udviklingen i beskæftigelse i mange almene boligområder, skal man lige huske, at det går rigtig godt i resten af byen. Det er svært for de almene boligområder at følge med i det tempo, resten af Aarhus udvikler sig i. Det betyder, at de sociale forskelle samlet set vokser,« siger han til Lokalavisen Aarhus.

Som det vil fremstå af denne artikel, skal kategoriseringsmodellens resultater i det hele taget tages med et gran salt.

Hokus-pokus?

Sidste år var der omkring 14 procent færre ledige i Gellerup-Toveshøj sammenlignet med 2010. Det er et udtryk for, at det går bedre de steder, hvor man samler kræfterne, mener direktør for Brabrand Boligforening og tidligere socialrådmand, Kristian Würtz.

»Samarbejde og fokus nytter noget. Det ville næsten heller ikke være til at bære, hvis det ikke var tilfældet,« siger han.

Men. Når tallene viser, at flere er kommet i job i Gellerup-Toveshøj, er det så fordi, kommunen med tvang har flyttet mange ledige og eventuelt kriminelle fra området og til andre området i Aarhus? Borgmesteren må strø et gran salt.

»Det er en del af historien. Beboersammensætningen er under forandring. Hvis man ikke har et job eller er under uddannelse, kan det være svært at få en bolig i Gellerup-Toveshøj,« siger Jacob Bundsgaard.

Børn trives ikke

Mens det, af forskellige årsager, ser lysere ud i forhold til beskæftigelsen i de almene boligområder, har mørket så at sige sænket sig over børnene. I hvert fald ifølge tallene fra Aarhus Kommune. De viser, at rigtig mange børn trives dårligere end for blot to år siden.

Det overrasker ikke rådmand for Børn & Unge, Thomas Medom (SF).

»Jeg tror desværre, de udsatte områder bare ligner resten af samfundet. Men nogle ting bliver forstørrede de steder, hvor færre forældre er på arbejdsmarkedet, hvor flere ikke kan sproget, og hvor flere børn og voksne har diagnoser,« siger han til Lokalavisen Aarhus.

For at øge børnetrivslen har kommunen blandt andet indgået et samarbejde med Brabrand Boligforening.

»En af de vigtigste indsatser, vi har i vores nye boligsociale helhedsplan, handler om samarbejdet mellem familier, skoler og dagtilbud. Det er så vigtigt, at børn herfra kommer afsted i dagtilbud, så de har bedre forudsætninger, når de starter i skole,« siger boligforeningens direktør, Kristian Würtz.

Når Aarhus Kommunen måler på børns trivsel, er det ud fra parametrene skolefravær, lavindkomstfamilier og udsatte børn (hvor socialforvaltningen har igangsat dag- eller døgnforanstaltninger).

Værst, med salt

Af 39 almene boligområder er Rytterparken nord for Trøjborg det område, der ifølge kommunens kategoriseringsmodel har udviklet sig mest negativt i løbet ad de seneste to år.

Det overrasker og undrer konstitueret direktør for den almene boligorganisationen AAB Aarhus, Tina Lundum Jensen.

»Jeg kan ikke give en forklaring på, at tallene er røde. Vi er tit i kontakt med vores afdelingsbestyrelser og servicecentre, og de har ikke meldt ind, at der er problemer i Rytterparken. Jeg kan se, at der er kommet flere lavindkomstfamilier, og at børns trivsel er faldet, men der er ikke ballade eller problemer i området,« siger hun.

Ifølge Tina Lundum Jensen giver kommunens kategoriseringsmodel et praj om, at AAB fremadrettet skal være opmærksom på Rytterparken. Endnu et gran salt er dog på sin plads, forstår man.

»En analyse kan ikke stå alene. Måske ser det ikke så slemt ud, når vi dykker ned i tallene. Man skal altid huske at sammenligne tal med vores beboeres oplevelse af hverdagen. Afdelingen kører super godt, siger hun.

Tallene kommer også bag på afdelingsformand for bestyrelsen i Rytterparken, Lars E. Henriksen.

»Jeg har boet her i 19 år, og jeg synes, situationen er uændret. Det er et trygt sted at bo, og bygningerne er lave og tager sig godt ud,« siger han til Lokalavisen Aarhus.

Bedst, med salt

Ifølge kategoriseringsmodellen fra Aarhus Kommune er Rytterparken, Veriparken, Langenæs/Kirkedammen og Elstedhøj, Lystrup de almene områder, der har udviklet sig mest negativt i de seneste år.

Ifølge samme model har Viby Syd, Riisvangen/Bygvangen og Skelager udviklet sig mest positivt fra 2020 til 2022.

Den positive udvikling i Viby Syd tilskriver direktør for den almene boligorganisation ALBOA, Peter Hebroe, en mangeårig koordineret indsats mellem ALBOA, Århus Omegn og Aarhus Kommune.

Peter Hebroe har endnu et gran salt i lommen.

»Træerne vokser ind i himlen. Data er ikke en facitliste over, hvordan et boligområde eller en bydel udvikler sig. Modellen skal underbygges med andre kilder. Vi har således en opmærksomhed på, at det trods en positiv udvikling er marginaler, der afholder Viby Syd for at komme på listen over forebyggelsesområder,« siger han.

Det bekymrer blandt andet Peter Hebroe, at Viby fortsat er en bydel med uro. Senest i sommer var området en visitationszone. Hebroe påpeger også, at der er udlejningsudfordringer i Rosenhøj.

De otte parametre i Aarhus Kommunes kategoriseringsmodel er: arbejdsmarkedstilknytning, voksen-sundhed, kriminalitetssigtede unge, udsatte børn, lavindkomstfamilier, børns trivsel, unge uden for arbejdsmarkedet/uddannelse, tryghed samt en samlet score.