Svenske-Grethe – en eventyrlig kvinde

Ønsker man at vandre eller cykle og samtidig være i en symbiotisk pagt med naturen, er én af de allersmukkeste og mest populære udflugtsmål i Syddjurs ”Ahl Plantage”. Skoven, som oprindelig var en flad strandeng, blev fra 1890 til 1910 tilplantet med nåletræer, eg og birk.

Efter blot en kilometer langs kystlinjen mod Ebeltoft by når man frem til Ahl Hage med sine tydelige spor af Skanserne, der blev bygget fra 1807 - 14 som kanonbesatte kystbefæstninger under Englandsskrigene. Lignende forsvarsvolde ses ved Havmøllen tæt på Jernhatten. England internerede i 1807 hele den danske flåde.

Senere møder man den berømte ”Nissehøj”, som er en gudsbenådet bakke fyldt med eventyr. Blot få hundrede hanefred længere fremme opleves én af Danmarks mest fortryllende ”Højmoser”, som bare må nydes for sin store og helt unikke biodiversitet.

Er man meget årvågen og forventningsfuld, dukker “Svenske-Grethes Hus” senere tydeligt frem fra skovbunden. Det er i dag en tomt med små mos- og blomsterbeklædte jordvolde, der skjuler resterne af en forvitret kampestens-sokkel. Men for mere end 100 år siden var det bopæl for en eventyrlig kvinde, der foretrak at leve et nøjsomt liv ”næsten” helt for sig selv i det dengang ret øde område.

Skovgårde

Trods den selvvalgte ensomhed, var ”Svenske-Grethe” så absolut ikke uden kontakt med andre mennesker. Hun ernærede sig blandt andet ved at undervise børnene fra den nærliggende landsbyskole i Skovgårde privat samt at sælge lidt høns, frugt og hjemmedyrkede grøntsager. Foruden volden, der markerer grundplanen af hendes hus, kan man i dag også se diget omkring hendes elskede køkkenhave, som blev den store passion og ernæringsberigende livsnerve for Grethe.

Man ved meget lidt om Svenske-Grethe og hendes skæbne, men mener dog, at hun fik sit navn, fordi hun i slutningen af 1800-tallet som så mange andre fattige immigrerede fra Skåne til det forjættede Danmark, som de drømte om flød med mælk og honning i uendelige strømme. Sverige var et meget forarmet land, hvor tusindvis i deres fortvivlelse søgte lykken andetsteds i verden – bl.a. Amerika og lille Danmark, men så sandelig også på Bornholm. Et godt eksempel beskrives i den smukke Oscar-belønnede film ”Pelle Erobreren” af Bille August, hvis manus er udarbejdet af ham selv baseret på Martin Andersen Nexøs socialrealistiske roman af samme navn. Historien handler om Pelle og Lassefar, der kommer til Bornholm fra Skåne som daglejere. Ret hurtigt erfarede de, at drømmen om mælk og honning måtte fortabe sig i fantasien. Den var for længst blevet drukket – Danmark var også forarmet.

Eskapader

Skolemester Cornelius Bartholdi fra Skovgårde Skole var ikke ganske uinteresseret i denne mystiske barm- og popofagre svenske kvinde. Så én gang om måneden sadlede han sin vallak og red i fuldfjederspring ud i den forjættede skov med forventningsfulde lys i øjnene for sammen med Svenske-Grethe at ”gennemgå” skoleelevernes afleverede stileopgaver. Vel var han lovformeligt gift i Ebeltoft Kirke med sin dejlige blonde Juliane Svendsdatter med hvem, han havde fem sunde og levedygtige børn, men hvad betød det, når Cornelius nu godt kunne finde overskud til at gøre to skønne kvinder glade samtidig. Ikke for på nogen måde at forherlige erotiske eskapader uden for hjemmets trygge og ærbare rammer, men den dybere mening med begrebet næstekærlighed er man som troende vel til en vis grad forpligtet til at efterleve. Som min kære hustru siger til dem, der anfægter min ægteskabelig loyalitet:

»Når nu I kvinder også sætter pris på min mand, kan jeg vel næppe have valgt helt forkert«.

Det er derfor, at vi stadig elsker hinanden efter mere end 50 års ’udfordrende’ samliv.

Svenske-Grethe blev på sine ældre dage mere åben over for nysgerrige fremmede, der på nært hold ønskede at opleve denne mærkværdige og forunderlige kvinde. Om efteråret i den bedste æbleplukningsperiode delte hun gerne rundhåndet ud af smagsprøver fra sine nedfaldsæbler til nyfigne forbipasserende.

Ak ja, hvem siger, at et ’ensomt’ og nøjsomt liv nødvendigvis behøver at være kedeligt? – måske snarere tværtimod.