Fortsæt til indhold

Skole meldte sig »endnu en gang presset« økonomisk: Efter ferien er historien pludselig en anden

På et bestyrelsesmøde hos Ebeltoft Skole i juni meddelte skoleledelsen, at man endnu en gang var økonomisk presset efter flere års positiv udvikling på grund af inklusion. Efter ferien fortæller skolen en anden historie - bare ikke til bestyrelsen.

Samfund

Ebeltoft Skole er for nylig gået gennem en forvandling. For første gang i skolens ti år lange historie under dét navn er alle elever og lærere samlet på én matrikel.

Men adressen er ikke det eneste, der er skiftet ud på skolen. En ny skolebestyrelse konstituerede sig på et møde den 15. august - og kigger man på mødereferatet inden sommer, var der arbejde at tage fat på for den nye bestyrelse.

På et møde mandag den 13. juni orienterede skoleledelsen bestyrelsen om skolens økonomi, der efter længere tids positiv udvikling, nu så ud til at gå i en anden retning.

»Skolens økonomi har i en periode været inde i en positiv udvikling, men er nu endnu engang presset blandt andet på grund af nødvendigheden af at visitere en del børn videre til Syddjurs Kommunes specialskole Pindstrupskolen« står der i referatet fra bestyrelsesmødet.

I Syddjurs Kommune har det siden 2016 været gældende, at de kommunale tildelingspenge pr. elev følger barnet, og derfor koster det nu skolen 300.000 kroner at visitere en elev til en specialskole som Pindstrup.

Da Lokalavisen først fanger skoleleder Lars Lau Frederiksen i løbet af uge 33, hvor ferien er overstået, er meldingen nu en anden.

»Det viser sig rent faktisk, at vi ikke er så pressede, som vi troede. Vi frygtede, vi ville have flere udgifter til visitationer af elever, men det viser sig så, at det alligevel løber rundt,« forklarer skolelederen.

Han kan ikke gå i detaljer om, hvor det præcis i regnskabet er, at udgifterne ikke helt står mål med det forventede.

»Vi kan bare se, når vi lægger det ind i regnskabet, at det ikke har samme konsekvenser, som vi troede. Det bliver udlignet af nogle ting, der ikke er så store udgifter, som vi frygtede,« siger han og fortsætter:

»Det var måske en ubegrundet frygt, men vi følte bare, vi skulle melde ud,« siger han.

Ikke på dagsordenen

Den 15. august fandt det første bestyrelsesmøde efter sommerferien sted, der samtidig var et ’goddag’ til en ny bestyrelse og ikke mindst en ny formand.

Mette Helbo Sørensen-Moeslund har været en del af skolebestyrelsen i seks år, og hun er nyvalgt formand for skolebestyrelsen. Hun forklarer, at det første møde efter sommerferien i høj grad handlede om konstitueringen af den nye bestyrelse og en rundvisning på den skole, der op til dette skoleår har været fordelt på to matrikler, men nu er samlet på én.

Den nye økonomiske situation var ikke oppe at vende på mødet, forklarer hun, og den seneste melding, hun har fra skolen, er den fra før sommeren, hvor skolens økonomi som følge af visiteringer »endnu en gang er presset«.

»Det gør jo noget, hvis vi er pressede på økonomien. Hvad betyder det? Er vi så pressede, at det koster personale? Det er jo en stor udgift (visiteringen, red.), det kan vi høre,« siger hun og fortsætter:

»Jeg ved, vi har den stående som noget, vi skal have vendt. Bestyrelsen har det som et follow-up. Jeg har ikke hørt, at vi ikke skulle være pressede,« siger den nye formand, der understreger, at hun har besiddet posten i en uge og fortsat er ved at blive indført i rollen.

Lokalavisen ville gerne have talt med skoleleder Lars Lau Frederiksen om, hvorfor bestyrelsen ikke er blevet orienteret om den nye økonomiske situation, men det har i skrivende stund ikke været muligt at få et opfølgende interview. Lokalavisen følger sagen.

»Der har jo nok været ro på«

Skolechef i Syddjurs Kommune, Per Viggo Larsen, vil dog gerne sætte lidt ord på den økonomiske situation på Ebeltoft Skole. Den giver ikke anledning til alarm, mener han.

»Der kan være år, hvor man visiterer flere elever til specialskoler. Vi visiterer dem, der skal visiteres, og sådan er det. Så kan der være år, hvor der ikke er samme behov, og opgaven kan løses in house - så det er forskelligt. Jeg har ikke været helt nede i det, men jeg kigger på forbrugsprocenten, og den ser fornuftig ud,« siger skolechefen.

Hvad tænker du om, at man først informerer bestyrelsen om, at man er økonomisk presset, men så finder ud af, at det er man ikke, men samtidig ikke informerer bestyrelsen om dette?

»Jeg synes da, man over for bestyrelsen har et ansvar for at fortælle, hvis der er noget, der ser skævt ud. Og i den sammenhæng melde ud, at det undersøger man nærmere. Man har en status på et tidspunkt, og når man så bliver klogere, så skal man selvfølgelig også fortælle det.«

Den nye bestyrelsesformand - de konstituerede sig i mandags - fortæller, at det ikke blev drøftet på mødet?

»Så har der jo nok været ro på.«

Når man først har meldt ud, at det muligvis ser skidt ud, vil det så ikke være hensigtsmæssigt hurtigst muligt at melde ud, at det måske ikke ser så skidt ud?

»Jo, men det første møde er som regel et konstituerende møde, hvor man overordnet bliver sat ind i tingene. Selvfølgelig skal bestyrelsen orienteres om skolens økonomiske situation, men jeg kan jo ikke svare på, hvorfor det ikke er på.«

»Hvis det fortsat var alarmerende, så burde det jo være på. Når det ikke er det, så forventer jeg da, at det er på næste gang, de mødes.«

Det er ikke en fremgangsmåde, du ser noget problematisk i?

»Nej, hvis det havde været en fortsat problemstilling, så havde jeg sagt ja. Så skal man selvfølgelig tage fat i den, men med de meldinger, som skolen kommer med, og det, jeg kan se på forbruget, så ser det fornuftigt ud.«

Hvordan kan det lade sig gøre, at man hen over sommeren finder ud af, at det ikke ser så skidt ud som først antaget?

»Skolen får jo løbende budgetopfølgninger, og der kan være noget med refusion for sygdom eller et mindre forbrug af vikarer. Der kan være mange årsager.«