Operationen lykkedes – men patienten døde (næsten)
At virksomheder svigter en jobmesse er næppe det mest opløftende signal for arbejdssøgende ukrainere.
Godt 60 forventningsfulde ukrainere, næsten alle kvinder, satte mandag eftermiddag et par timer af til jobmesse i Gjesing Forsamlingshus. Langt den største del af dem var kommet til landet på grund af krigen.
De 55 inviterede måtte dog også tage andre bekendte landsmænd med.
Den positive vinkel
Elleve lokale virksomheder og uddannelsesaktører havde givet tilsagn om at være til stede med tilbud og information.
Noget der kunne være starten på et helt nyt kapitel af ukrainernes ophold i Danmark. Kun fire af de elleve mødte op. To meldte afbud, og fem havde man ikke hørt fra.
På trods af det uheldige udgangspunkt er det dog muligt alligevel at vinkle eftermiddagen positivt.
Jobcentret i Norddjurs Kommune tog et godt initiativ, og ukrainerne bekræftede i kraft af det store fremmøde indtrykket af, at de rigtig gerne vil et arbejde.
Messens fire tilstedeværende aktører meldte om adskillige gode kontakter – godt ”serviceret” af de otte tolke.
Stor interesse for job
Virksomhedskonsulent Ricki Møller Pedersen fra Jobcentret bruger halvdelen af sin arbejdstid på ukrainere og har tidligere været med til lignende arrangementer med andre målgrupper.
»Det er første gang, jeg oplever udeblivelser i et omfang som i dag,« siger han.
Til gengæld glæder han sig over den store ukrainsk interesse for at få et job.
»Vi havde også en god forhåndssnak med de elleve inviterede virksomheder. Så forhåbentlig gemmer der sig flere jobmuligheder, som vi kan følge op på en anden dag.«
Han siger, at kommunens virksomheder er gode til at finde beskæftigelse til ukrainerne.
»Flere havde gennem landsmænd i området nærmest arbejde allerede ved ankomsten, og 2/3 af alle jobaftaler er formidlet via ukrainere her i området.«
Selvforsørgende
Mange af ukrainerne er højt uddannede. Blandt jobtitlerne ses blandt andet vandmiljøingeniør, kontorfuldmægtig, fysioterapeut, sygeplejerske, jurist, afdelingsleder i bank, jordemoder, dirigent, økonom og leder i et ministerie.
»At de har uddannet sig, gør det måske nemmere at lære sprog. Men i første omgang handler jobbene mest om noget med at bruge hænderne. Og de vil rigtig gerne være selvforsørgende.«
Ingen kan dansk, og 10-15 procent kan engelsk.
»De får tilbud om danskundervisning både eftermiddag og aften. Efter et halvt år er sprogundervisning obligatorisk.«
I første omgang handler jobbene mest om noget med at bruge hænderne. Og de vil rigtig gerne være selvforsørgende.
De fire stande
Driftsleder ved Activ Rengøring Grenaa, Christina Nielsen Meyland.
»Cirka halvdelen af vores 45 ansatte har udenlandsk baggrund – af mange forskellige nationaliteter. Vi kan altid bruge flere og har snakket med adskillige i dag, der forhåbentlig sender en ansøgning. Vi er i løbende kontakt med jobcentret.«
Virksomhedskonsulent Klaus Ankjær, Kalø Økologisk Landbrugsskole.
»Jeg har snakket med tre engelsk talende piger, der er interesserede i uddannelsen til faglært landmand – Global Organic Farmer – på vores internationale linje. De kommer på besøg 3. september, hvor vi holder høstmarked.«
Svineavler Adam Bielefeldt, Sølvbakkegaard (omfatter seks landbrug på Djursland)
»Vi har mange ansatte med udenlandsk baggrund. Lige nu går 15 af dem på sprogskole i Grenaa 2x2 timer om ugen. Jeg har i dag snakket med tre interesserede og har arbejde til dem.«
Standen ved Randers Social- og Sundhedsskole var den ubetinget mest besøgte.
Flere af de interesserede har en sundhedsfaglig uddannelse med i bagagen. SOSU-elever skal have bestået danskprøve 2, hvilket skolen mener, at mange af dem hurtigt kan komme efter. Første mulighed for de kvalificerede er et 100 dages intro forløb for tosprogede med start 29. november.