Rådmand om muligt tørklædeforbud: »Jeg går ind for en sekulær folkeskole, men...«

Thomas Medom er splittet.

Onsdag kom en række anbefalinger fra ”Kommissionen for den glemte kvindekamp”, der har til formål at undersøge, hvordan vi undgår social kontrol af piger og kvinder i indvandrermiljøet.

Den mest opsigtsvækkende anbefaling går på, at piger i folkeskolen skal forbydes at gå med tørklæde.

»Piger, der vokser op i Danmark, skal selv kunne bestemme, hvilket tøj de vil gå i, hvem de sidder ved siden af i klassen, og hvilken kæreste de vil have. De skal ikke bære ansvaret for, at deres forældre er velanset i sociale kredse. Vi ser desværre stadig æresrelateret social kontrol i minoritetsetniske miljøer, hvor helt unge piger ikke har de samme rettigheder og muligheder for at leve et liv, som de fleste af os tager for givet. Det er derfor vigtigt, at vi som samfund dropper berøringsangsten og griber ind tidligt,« lyder begrundelsen fra kommissionsformand, Holbæk-borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S), i en pressemeddelelse.

Men Aarhus’ rådmand for Børn og Unge er ikke overbevist. Han har lige skullet tygge på forslaget, siger han, da Lokalavisen Aarhus spørger ham til hans holdning.

»Det er fordi, jeg synes, at det er en svær debat. Jeg går principielt ind for, at vi har en ikke-religiøs, sekulær folkeskole, og at den ikke skal være tungt domineret af religiøse symboler, men jeg støtter også, at vi har ret til at være religiøse. Det er en fair debat at rejse, men er bare enormt vigtigt, at det undersøges, om forslaget på nogen måde afhjælper det, man gerne vil løse,« siger Thomas Medom.

For det er rådmanden meget i tvivl om. Erfaringer fra Frankrig, hvor et tørklædeforbud i skolen blev indført for 18 år siden, viser nemlig, at en hel del muslimske piger blev trukket ud af skolen. Desuden medvirkede forbuddet en styrket religiøs identitet og en større følelse af diskrimination.

»Hvis det bliver tilfældet, så er man jo i virkeligheden et dårligere sted, end man er med det problem, man prøver at løse. Ligeså alvorligt vi skal tage social kontrol og det at miste frihed, ligeså varsomme skal vi være med at indføre et greb som bliver kontraproduktivt og styrker den sociale kontrol,« slår den aarhusianske SF-leder fast.

20% tosprogede

Kommissionen er siden anbefalingen blevet grillet i medierne for, at den ikke har undersøgt problemets omfang. Altså hvor mange piger, der er tvunget i tørklæde, og hvad det betyder for dem.

Børn og Unge-rådmanden kan heller ikke svare på, om der er tale om et stort problem.

»I et eller andet omfang er det et problem. Men om det er et stort problem, ved jeg ikke. Jeg vil anbefale, at vi bliver klogere på omfanget, og ser om der er andre veje at gå for at støtte de her piger, så de ikke i værste fald ender med mere isolation fra de lokalsamfund, de gerne skulle være en del af.«

I Aarhus har cirka hver femte skoleelev dansk som andetsprog.

Således vil mange skoler og undervisere skulle forholde sig til forbuddet, hvis det bliver en realitet.

Hvordan vil I håndhæve det?

»Det er et godt spørgsmål. Det kan jeg også forstå, at skolelederne og lærerne har en vis bekymring om. Men hvis Folketinget ender med at beslutte det, så er det en kommunal opgave at få det implementeret. Så må vi finde nogle veje, selvom det for skolerne vil blive en noget anderledes måde at arbejde med udsatte familier og børn på, end de plejer.«