Fællesråd kæmper for bypark og grønne åndehuller: »Ellers bliver vores lokalsamfund smadret«

En drøm om at skabe et grønt rekreativt område ved den tidligere ridehal i Kolt-Hasselager har levet i en del år for lokale borgere, men drømmen er afløst af en bekymring for mulige byggeriplaner.

På Koltvej 46 har Fællesrådet i Kolt-Hasselager nemlig fået at vide, at kommunen har til hensigt at udlægge det grønne området til boliger.

»Vi ved, at kommunen har købt grunden, og at der er planer om, at her skal være boliger,« siger Tom Samsøe Hansen, der er næstformand i fællesrådet, som er kommet op af stolen for at markere sin utilfredshed med udsigt til endnu flere boliger i en grønt område.

»Det her er simpelthen den meste perfekte placering til et grønt område, hvis du spørger mig. Og det er blevet naturligt centrum efter vokseværk, hvor byerne Kolt og Hasselager er vokset sammen gennem de seneste 20 år,« forklarer Tom Samsøe Hansen, der har boet det meste af sit liv i området.

Fællesrådet har døbt det grønne område Fælleden og mener, at det er afgørende, at Kolt-Hasselager ikke bliver et område, som bærer præg af en forstad, hvor man med fordel kan sælge jord til bygherrer for at finansiere andre områder af Aarhus’ udbygning.

»Gentagne gange har vi i fællesrådet med tydelighed gjort kommunen opmærksom på, at borgernes ønsker for området ved Koltvej 46 skal udlægges til rekreativt område,« fortæller fællesrådsformand Karen Balling Radmer og tilføjer:

»Hovedproblematikken er, at vi helt grundlæggende ikke føler, at vi bliver lyttet til. Fra kommunens side, ser det ud til for os, at man ser kun, at vores lokalområde er lagerplads for grundsalg. Nu skal vi bare være endnu flere mennesker. Jeg synes, vi har taget en for holdet.«

7.800 indbyggere

Lokalsamfundet i den sydlige del af Aarhus Kommunen er vokset voldsomt i de seneste 20 år. Tal fra Danmarks Statistik viser, at Kolt-Hasselagers befolkningstal er steget med 41 procent siden 2000 og huser i dag 7.800 indbyggere.

»Vi er vokset så meget, at det gør det svært at holde sammen på fællesskabet og en fælles kultur. Med Fælleden vil det her område kunne understøtte fællesskabsfremmende oplevelser og give byen et samlet, større grønt område,« fastslår Karen Balling Radmer.

Hun er også utilfreds med, at man er blevet tilbudt et andet område ved en mose.

»Det er jo som at fodre hunden med sin egen hale. Det får vi jo ikke noget ud af. Så det bliver vi indignerede over, og det kan simpelthen ikke være rigtigt. Der er parkområder andre steder i kommunen, og det vil vi også have,« siger hun.

Ved et vælgermøde til det seneste kommunalvalg i 2021 var der ellers bred enighed fra fremmødte politikeres side om at give området, helt eller delvist til lokalområdet.

»Det ligger borgerne herude meget på sinde. Og gør det stadig, når vi foretager spørgeundersøgelser. Hvis der skal bygges overalt, biiver vores infrastruktur yderligere belastet og smadrer vores lokalsamfund,« siger Karen Balling Radmer og nævner den kommende Rema 1000, der skal ligge ved Hovedvejen som eksempel.

»Det er med til at trække handlen fra hinanden og kan være med til at ødelægge vores torveområde. Det føles på en eller anden måde som et overgreb. Der var ikke nogen, der har spurgt os, « siger hun og efterlyser en helhedsplan for Kolt-Hasselager.

Mangler planlæggere

Men en helhedsplan for området har lange udsigter, hvis man spørger byrådsmedlem Metin Aydin (RV), der sidder i teknisk udvalg.

»Jeg synes, vi skal have helhedsplaner alle steder, men lige nu har vi har en udfordring i Teknik- og Miljø-forvaltningen, hvor der simpelthen ikke er planlæggere nok. Så de her helhedsplaner er længe undervejs. Der er både mangel på hænder og økonomi. Sidste år blev der afskediget 20 planlæggere, fordi der ikke var økonomi til at holde dem i huset, og det er da et problem, når der er et så stort behov for udvikling af helhedsplaner. Der er en kø i systemet, fordi vi producerer rigtig mange lokalplaner, som skal igennem systemet,« siger han og foreslår at få Arkitektskolen på banen.

»Jeg har været i dialog med Arkitektskolen for at høre om muligheden for, at man kan lave et samarbejde med Fællesrådet Kolt-Hasselager. Det kunne være en spændende semesteropgave, hvor man fremtidssikrer de grønne områder og brugen af dem. Det skal ikke være en formaliseret eller bindende plan, men en professionalisering af tanker, som fællesrådet har. Få et bud, der kan være afsæt for en helhedsplan til den dag, der er ressourcer til at lave en i forvaltningen,« siger Metin Aydin, som er uddannet og arbejder som arkitekt.

Metin Aydin har været på besøg i lokalområdet efter en invitation fra fællesrådet.

»Det er et velsmurt fællesråd, der vil noget, så det var en fornøjelse. Jeg har ved selvsyn konstateret, at der er en meget aktiv demokratisk platform i Kolt-Hasselager med en meget dynamisk gruppe mennesker, der har tanker og ønsker til deres lokalområde. Det synes jeg, man skal bakke op om fra politisk hold. Og lytte til dem, for de kender deres lokalområde bedre end så mange andre. De folk der sidder i embedsværket har teoretisk forstand og gode idéer. Men folk i lokalområdet er dem, der lever og ånder for deres sted, så dem skal vi lytte til,« pointerer han og nævner, at han ikke er vidende om, at der foreligger et lokalplanudkast endnu for området.

»Så et eventuelt byggeri er et godt stykke vej væk. Og dermed er der også mulighed for at skubbe til noget, håber jeg.«

Klassisk problematik

Venstres Gert Bjerregaard er et andet byrådsmedlem fra teknisk udvalg som har været forbi Kolt-Hasselager. I øvrigt sammen med løsgænger Jakob Søgaard Clausen, som ligeledes sidder i teknisk udvalg.

Efter mødet har de to kontaktet Teknik-og Miljørådmand, Nicolaj Bang (KF) for at få en status på en eventuelt kommende bebyggelse.

»Den venter vi på, men vi vil gerne høre, om der noget, man kan skubbe til eller ændre på i processen i udbygningen af arealet,« siger Gert Bjerregaard.

Som mangeårigt medlem af byrådet og teknisk udvalg kender han efterhånden til den klassiske problematik i oplandet, hvor det ud ad til kan virke til, at ethvert grønt område skal sælges, så det kan bebygges med parcelhuse og skaffe penge til kommunekassen.

»Som byråd har vi en økonomi, der skal hænge sammen. Men mon ikke, man kan tage højde for de eksisterende grønne arealer og udbygge dem til formålet til gavn for borgerne, samtidig med at vi får skabt en balancen om, at der også kommer boliger med både parcelhuse og seniorboliger. Vi mener, at det her handler om maksimalt inddragelse lokalt også i forhold til fællesrådet, og vi kan ikke bare tilplastre hele området med boliger. Dér er vi nødt til at lytte og tænke os godt om,« siger Bjerregaard.