Det vælter frem med fortidsminder ved Hadsten
Moesgaard Museum afdækker spor fra jernalderen og bronzealderen på Ginneruplund-udstykningen.
»Af henfarne slægter jeg arved’ den vang, hvis muld jeg for udsæd nu pløjer. Her rydded’ de marken for stene engang og dyrked den siden med suk eller sang.«
Uddrag af salmen »Du gav mig, oh Herre, en lod af din jord« oversat fra svensk efter Carl Reinhold Sundells »För Jordbrukare« fra 1934.
På Ginneruplund syd for Hadsten har mennesker i fordums tider haft deres hverdag. De fældede træer, tømrede stolper til byggeri af deres træhuse, formede lerpotter og kar til madlavning, og som sangen herover beskriver, ryddede de jorden til dyrkning af korn.
Her var deres område og deres liv.
Nu skyder en helt ny bydel op på markerne.
Sidste etape
Moesgaard Museum er i øjeblikket i gang med at søge efter fortidsspor i næste og sidste etape af den 60 hektar store Ginneruplund-udstykning. Den øvrige del af udstykningen er undersøgt og frigivet af museet, og de første huse er blevet bygget og beboet.
Denne udgravning, der ligger op ad grusvejen Sandbyvej, er på seks hektar. Arkæologerne har været i gang i fire uger, og allerede nu konstaterer udgravningsleder Liv Langberg, at fundene vælter frem. Der er blevet fundet en del skår, massevis af stolpehuller, og også et enkelt høstsegl fra bronzealderen.
»Det ligger jo perfekt. Det er et virkeligt godt område, fordi det ligger så højt,« fortæller hun.
Gårdsanlæg
Indtil videre viser oversigtsplaner konturerne af et cirka 30 meter langt hovedhus og en del hegnsstolper. Hovedhuset er, som det var skik og brug, øst-vest vendt med indgangen cirka midtfor. I den ene ende var der beboelse og i den anden ende stald.
Typisk vil der også have været en del mindre huse inden for hegnet.
»Vi kommer helt sikkert til at finde flere gårdsanlæg,« fortæller Liv Langberg.
Det er vanskeligt at angive antallet og størrelsen af jernalderlandsbyen, delvist fordi nogle spor påvirkes af det moderne landbrug, hvor maskinerne går længere ned i jorden end tidligere. Desuden mangler der så at sige også gravsteder i området til at påvise samfund og hierarki.
Liv Langberg fremhæver, at museet har et godt samarbejde med detektorførere.
»De kan måske lede os på sporet, hvis de finder smykker og lignende,« siger hun.
Bønder og jævne folk
Indtil videre lyder konklusionen, at det er bønder og jævne folk, der har boet på toppen af bakken ved Sandbyvej.
De mange stolpehuller viser, at folkene har udskiftet deres huse, og nye er blevet bygget jævnligt.
»Der er ingen tvivl om, at der virkelig er sket noget her. Folk har boet her over en længere periode.«
Udgravningen forventes afsluttet i slutningen af 2022, og til sidst vil fundene af stolpehuller, skår, jordprøver, kornrester med mere blive stykket sammen til et billede af samfundets størrelse.