Fortsæt til indhold

Fællessang i Hinnerup

Samfund
sas

I efteråret begynder et nyt fællessangsinitiativ i Hinnerup. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Arrangementet finder sted tre tirsdage kl. 10 til 11 i løbet af efteråret – 13. september, 11. oktober og 29. november. Det foregår i Uhresalen på Hinnerup Bibliotek og Kulturhus.

Musikpædagog, Vibeke Mølgaard Hansen, sidder ved flyglet og har på forhånd udvalgt nogle sange fra den nye højskolesangbog.

Hun vil både udvælge allerede kendte sange og også sange fra den nyeste udgivelse af sangbogen, som venter på at blive sunget og lært. Der bliver også lejlighed til, at deltagerne selv kan ønske sange. Det er gratis at deltage, og der kræves ingen tilmelding.

Formålet med initiativet er at skabe mere liv og flere fællesskaber i lokalområdet.

Initiativet er et samarbejde mellem FOF Randers, Favrskov, Mariagerfjord samt Hinnerup Bibliotek og Kulturhus.