Dragoner og Kanoner: Røndes rolle i Danmarkshistorien hyldet med et kæmpe brag

I Rønde gemmer der sig en masse ufortalt Danmarkshistorie, men står det til de lokale, er det slut med at kalde det »ufortalt«.

Derfor bød fredag eftermiddag på kanoner, kugler og krudt samt et stort anlagt optog gennem byens gader til endagsfestivalen ’Dragoner og Kanoner’, der er skabt i et samarbejde mellem den lokale forening ’Kalø 1849’, Syddjurs Kommune, Rønde Handelsstandsforening, Rønde Distriktsråd og mange flere frivillige kræfter.

Hen ved klokken 16 samlede der sig foran Kulturhollets døre utallige uniformerede soldater og høje herrer med høje hatte, der til dagligt er alt fra rollespillere, hobbysoldater, kommunalt ansatte og byrådspolitikere - i dag alle klædt som i 1800-tallet.

’Dragoner og Kanoner’ er først og fremmest en hyldest og en indvielse af byens spritnye attraktion; to gamle granatkanoner fra de Slesvigske Krige, som ’Kalø 1849’ har fået hjem fra Nationalmuseet og samlet penge ind til at restaurere.

»Det her handler om at vi skal italesætte den historie og den unikke rolle, som Rønde og området her har spillet i Danmarkshistorien - herunder særligt Treårskrigen,« fortæller Ole Wolf, chef for Kultur og Borger i Syddjurs Kommune iført tophat og overdimensioneret butterfly.

Kommunen har også indgået et officielt partnerskab med Kalø 1849 og Naturstyrelsen Kronjylland om at arbejde videre på at skabe nogle unikke formidlingstiltag i Rønde-området med henblik på byens plads i Danmarkshistorien.

Byen stødte til

Foran Kulturhotellet begyndte de mange udklædte at stille sig op på geled efter en halv time. Optoget ned gennem Rønde by udgjordes ud over pyntede politikere og forklædt forvaltning også af børn og unge fra musikskolen samt en masse rollespillere fra rollespilsforeningen i Ryomgård.

»Højre, venstre, højre, venstre,« lød det til toner af horn og rytmen af trommer.

Samlet satte de ud fra Kulturhotellet, langs stationen og drejede ned på Hovedgaden. Et kig ned langs gaden udløste flashbacks til sommerens Tour de France, da utallige tilskuere havde taget plads langs ruten med mobiltelefoner for at dokumentere det historiske optog.

Som det store kompagni bevægede sig ned langs Hovedgaden, voksede bagtroppen betydeligt. Hundreder af interesserede tilsluttede sig processionen ned mod Rønde Bypark.

Parken fyldtes hurtigt af mennesker og var pyntet med bålfade, et partytelt med borde, bænke og mad. Alt fra børnefamilier, pensionister og unge mennesker havde helliget denne fredag eftermiddag til at mødes her, og mens de voksne nød solen, maden og drikkevarerne, løb ungerne rundt og legede, lavede krigsmedaljer hos Kulturskolen eller snobrød hos KFUM-spejderne.

Nederst i parken med udsigten ud til vandet var der rejst en platform, hvor de to kanoner stod tildækkede- klar til at blive afslørede og affyrede.

Fredericia er pavestolte

Formanden for Kalø 1849, Jacob Christian Salvig, der står bag hjemtagningen af de historiske kanoner, var modsat politikere og samarbejdspartnere ikke klædt ud i dagens anledning, men markerede dagen i moderne jakkesæt. Han var begejstret over fredagens fremmøde og den generelle støtte til projektet, han har oplevet fra politikere, frivillige og erhvervsliv.

»Det er ufattelig fedt, at der er så stor en lokal opbakning. Endda med tanke på, at mange ikke ved, at Kaløstillingen eksisterede. Jeg har lavet kulturprojekter over hele landet, men jeg tror ikke, jeg har mødt et sted med så stor opbakning som Rønde,« siger han.

Han er selv flyttet til Rønde for fire år siden og egentlig opvokset i Fredericia, der i mange år har haft Treårskrigen og særligt fortællingen om Slaget ved Fredericia på en særlig plads i lokalbefolkningens selvopfattelse og stolthed. Derfor undrede det ham, at Kaløstillingen ikke vakte samme følelser lokalt.

Han og foreningens planer stopper ikke ved kanonerne. Kalø 1849 ønsker at etablere et helt formidlingscentrum med kanonbåde, en dragonsti og meget anden fortælling om Kalø og Røndes rolle i Treårskrigen, men det kræver flere fonde og finansiel støtte.

»Vi gør det her, fordi det er en vigtig, unik historie. I Fredericia er man pavestolte af byens rolle i Treårskrigen, men den var intet uden Kaløstillingen. Det er vigtigt at få lokalhistorien frem i lyset. Det siger os noget om, hvem vi er som danskere, og hvad vores værdier er,« siger formanden og peger mod kanonerne:

»Det her er fødselshjælpen til de andre projekter, vi gerne vil have gennemført. Nu, hvor det er lykkedes, tror jeg, resten bliver lettere.«

Brat vækning af 173-årig

Blandt aftenens talere var også tidligere syddjursk borgmester og lektor på Rønde Gymnasium, Ole Bollesen. Markeringen af den lokale historie er ifølge den tidligere borgmester og underviser enormt vigtig, da den kan give lokalsamfundet noget at samles om.

»Det er klart, der er masser af andre historier, man også kan fortælle herfra, men den her har sat Rønde på verdenskortet. Det er vigtigt at gøre noget ud af lokalhistorien. Den interesserer folk - derfor er der også kommet så mange i dag. Lokalhistorien kan samle folk,« siger han.

De mange mennesker bevægede sig efter aftenens taler over mod de tildækkede kanoner. I aftenens sollys blev de afsløret til stor begejstring. Fire udklædte hobbysoldater fra den frivillige forening Jydske Landsoldater anført af Flemming Pallesen, der som den eneste har tilladelse til at affyre de gamle granatkanoner, gjorde antræk til til affyring.

Den første fik af med et brag, der trods advarsel rystede de fleste gennem hele kroppen og udløste en del nervøs latter.

Næste kanon ville ikke makke ret. Flemming Pallesen trak igen i antændingssnoren, men intet resultat. Herefter trodsede han samtlige advarsler fra Sikkerhedsstyrelsen om at gå tilbage til en fuser, og påhældte dog med stor rutine ny krudt på den tonstunge kanon.

Så trak han i snoren, og kanonen vågnede efter 173 års inaktivitet. Kaløstillingens anden oprindelige kanons kugle bragede ud i septembers solbeskinnede sensommeraften – for første gang, siden den sendte skud af sted i slaget ved Aarhus i 1849.

Dermed har Rønde rykket sig nærmere en synliggørelse af sin unikke plads i Danmarkshistorien.