Andersen Winery helt til tops med lokal cocktail
Knebel virksomheden hentede meriterende førsteplads ved Food Festivals Cocktailkonkurrence.
Lørdag aften på Food Festival vandt Andersen Winery fra Knebel den allerførste udgave af Food Festivals Cocktailkonkurrence.
Deres cocktail – Ellemands Ynde – var en hyldest til Djursland og Mols Bjerge.
Cocktailen består vild akvavit med porse fra Djursland, hindbærlikør fra Mols, Rose Marie fra Andersen Winery toppet med vilde urter fra strand og skov i området omkring den djurslandske vinproducent.
Andersen Winery deltog i konkurrencen sammen med:
- Njord Gin
- Ellenor
- Marksdestilleriet - Cool Coffee
- Norlyk Destilleri
Timm Vladimir var konferencier på aftenen, hvor flere hundrede gæster smagte på cocktails fra de udvalgte seks producenter og stemte på deres favorit.
Og det var altså Andersen Winery fra Knebel, der var publikums klare favorit med deres hyldest til Djursland.