Under Bøgen i Virtuel Reality
Bofællesskab for voksne over 50 kan opleves i 3D.
jr
Det kommende bofællesskab i Hinnerup for voksne over 50 år, Under Bøgen, er blevet skabt i Virtual Reality, altså i 3D, på bofællesskabets hjemmeside, hvor man kan bevæge sig rundt i projektet.
På Hinnerup Bibliotek kan man få ”den fulde oplevelse” af Under Bøgen, når projektmager Matias Thorn kommer forbi med et par VR-briller, man kan prøve.
»Det er en helt fantastisk oplevelse at “gå” rundt i bebyggelsen med fuglefløjt og blomster og få et virkelig blik på Under Bøgens mange kvaliteter,« fortæller projektmageren, som man kan møde onsdag 21. september og fredag 23. september, begge dage klokken 10-14.