Ledige pladser i menighedsråd skal fyldes ud

Biskop Henrik Wigh-Poulsen, Aarhus Stift, var enig med det flertal i Grenaa Menighedsråd, der besluttede, at der skal tilføres flere kræfter til rådet.

Så han gav grønt lys til, at der tirsdag 20. september ved et såkaldt udfyldningsvalg skal findes fem nye medlemmer til menighedsrådet, der har været gennem en valgperiode, som man ikke tidligere har set i Grenaa Sogn.

Da menighedsrådet skulle tage stilling til, om det var tid til at rette henvendelse til biskoppen for at bede om lov til at holde et udfyldningsvalg, så menighedsrådet atter får 15 medlemmer, var rådet praktisk talt delt midt over. Seks mod fem - og med to blanke stemmer - endte en afstemning med dette tema.

Siden fem medlemmer fra Liste 2, der blev opstillet i protest mod handlinger og gerninger på valgforsamlingen forud for menighedsrådvalget i 2020, efter ganske kort tid i funktion valgte at sige farvel i protest mod den behandling, som de blev udsat for af Liste 1 og den nyvalgte formand Åge Dragsted, har der kun siddet ti valgte i Grenaa Menighedsråd. Udgangspunktet er, at der skal vælges 15 medlemmer for at varetage opgaverne i Grenaa Sogn - det største i Aarhus Stift med 10.735 medlemmer. Af sognets hjemmeside fremgår det, at der aktuelt kun er ni aktive medlemmer,da et medlem har søgt og fået bevilget orlov.

Det var Åge Dragsted og et flertals mening, at man godt kunne køre valgperioden på fire år ud med kun ti valgte - hans begrundelse var, at der er danske virksomheder, der ledes af en mindre bestyrelse - men han valgte på rådets januarmøde at bede om lov til at trække sig - og fik lov til det af et enigt menighedsråd, som siden februar har haft Carina Sax som ny formand.

Provsten var imod

Provst Lars Seeberg var på menighedsrådsmødet, hvor man skulle tage stilling til, om der skulle søges om lov til at fylde de tomme pladser i menighedsrådet op, imod.

»Jeg mener ikke, at det er en god idé med et suppleringsvalg. Det kører nu i menighedsrådet, som ikke har de store opgaver at løse yderligere. Vi er mennesker nok, og hvis vi på et senere tidspunkt føler, at vi er underbemandet, kan vi søge biskoppen. Valget sidste gang endte jo i en valgkamp med en forfærdelig ballade - både før og efter. Tiden er blevet brugt på ballade i stedet for konstruktivt kirkearbejde,« sagde Lars Seeberg.

Men et flertal gik imod ham og de øvrige modstandere, så med biskoppens godkendelse, er der tirsdag 20. september klokken 19 indkaldt til Valgforsamling i Sognegården i Grenaa.

Dørene åbnes fra klokken 17.30 for kontrol af valgbarhed og stemmeret.

Valgforsamlingen er offentligt tilgængelig, hvilket betyder, at alle interesserede har mulighed for at overvære valgforsamlingen. Det er dog kun medlemmer af folkekirken med valgret i det pågældende sogn, der har tale- og stemmeret på valgforsamlingen.

Inden valgforsamlingen begynder, skal valgbestyrelsen sørge for, at de mødedeltagere, der har valgret på valgforsamlingen, markeres i den elektroniske valgliste eller afkrydses på en udskrevet valgliste. Så man skal huske at medbringe dokumentation i form af sundhedskort, pas eller kørekort til brug for eventuel fastlæggelse af identitet. Efter registrering modtager alle stemmeberettigede en stemmeseddel.

Fast dagsorden

Valgforsamlingen afvikles efter en fast dagsorden, hvor der blandt andet er præsentation af Grenaa Menighedsråd og de opgaver, som menighedsrådet står for i det daglige arbejde i sognet.

Efter en kort præsentation skal der opstilles kandidater til menighedsrådet. Kandidaterne får lov til kort at præsentere sig selv, hvorefter der er åbent for spørgsmål og debat. Selve afstemningen finder sted umiddelbart herefter.

Afstemningen er skriftlig og hemmelig og foregår på de udleverede stemmesedler. Efter valg af de fem medlemmer, der skal sidde i Grenaa Menighedsråd, er der valg til en stedfortræderliste. Denne liste tages i brug ved frafald i løbet de fire år, som en periode varer.

I løbet af aftenen er menighedsrådet vært ved en forfriskning.

Formandens håb

Formand Carina Sax har i Grenaa Sogns kirkeblad fortalt om sit syn på valghandlingen.

»Det er vigtigt, at de mennesker der indgår i rådet, skal ville det. De skal ville samarbejde på trods af uenigheder. De skal ville lytte og høre. Det er min bedste overbevisning, at de mennesker, der sidder i Grenaa Menighedsråd, vil disse ting. Og ja,selvfølgelig er vi uenige engang imellem, og heldigvis for det. Det ville jo ikke være udviklende eller udfordrende for nogen af os, hvis vi altid var enige, hvis der aldrig var nogle diskussioner eller samtaler omkring bordet,der sætter tingene på spidsen eller prikker til noget i nogle af os. Vi sidder der jo netop med vidt forskellige baggrunde og det er også det der gør et godt menighedsråd i mine øjne. At samles om et fællesskab medmange forskellige interesser i bagagen giver jo alsidige resultater og arrangementer for menigheden,« skriver hun.

»Mit håb er stort og min tro er stærk på, at vi efter valgforsamlingen 20. september, står med et menighedsråd, som fortsat er i stand til at løfte de mange arbejdsopgaver, der ligger i de forskellige udvalg. Men også, at der fortsat kan være en hyggelig og venskabelig tone rådsmedlemmerne imellem, samt at der er plads og rum for at tage en samtale med plads til forskelligheder og accept af disse,« lyder hendes budskab.