Fortsæt til indhold

Grønne Kirker i Rimsø og Kastbjerg

Dine stauder kan få nyt liv på kirkegården.

Samfund

Ved Rimsø og Kastbjerg sogn har man siden efteråret 2021 arbejdet på, at kirkerne kan være med til, at gøre en forskel for den grønne omstilling.

»Det har vi gjort ved blandt andet at bruge planter, buske og træer som findes i naturen omkring os, til pyntning i vores kirker i Rimsø og Kastbjerg. Som en del af dette arbejde, har vi på Rimsø kirkegård flere grønne områder med græs, som vi gerne vil have forvandlet til staudebede. Det vil formindske brugen af vores havetraktor til at slå græsset og det vil få biodiversiteten op. Samtidig vil vi kunne skabe nogle fortryllende rum af farver, duft og liv, når man besøger vores kirkegård,« fortæller graver Karin Pedersen.

Derfor har man brug for hjælp, til at skabe denne oase af stauder.

»Så har du et staudebed der skal tyndes lidt ud i, vil vi rigtig gerne modtage dine stauder, som du har fået i overskud. Lørdag 17. september fra klokken 10-14 på Rimsø Kirkegård, kan du levere dine stauder til os. Vi vil have kaffe på kanden og lidt sødt til, som du kan nyde, mens vi giver dine stauder et nyt sted at brede sig. Man er også velkommen til at komme forbi og møde os, samt høre hvad vi arbejder på. Har du ikke mulighed for at komme med dem selv, kan vi afhente dem torsdag og fredag. Der kan aftales nærmere på 30915160 eller der kan sendes mail til rk-graverkontoret@primanet.dk,« siger Karin Pedersen.