Fortsæt til indhold

Nordea Fonden støtter Folkemøde Randers

Samfund
gs

Som repræsentant for Nordea Fonden var direktør Steffen Ludvigsen, Nordea Randers, med til at gøre åbningen af Folkemøde Randers 2022 lørdag på Rådhustorvet ekstra festligt, da han bekræftede, at Nordea Fonden støtter årets folkemøde med 75.000 kr.

»Folkemøde Randers 2022 passer perfekt ind i Nordea Fondens ønske om at støtte aktiviteter, hvor formålet er at styrke den positive selvforståelse omkring det lokale medborgerskab. Lyst til at deltage er et af Nordea Fondens fire fokusområder, og det rammer helt plet, når jeg ser det fantastiske program, som Folkemøde Randers og de mange medarrangører af Folkemøde Randers 2022 er lykkedes med at lave,« sagde Steffen Ludvigsen blandt andet ved åbningen af Folkemøde Randers 2022 ifølge en pressemeddelelse.

Støtten fra Nordea Fonden har blandt andet gjort det muligt i år at tilføre Folkemøde-ugen en stærk kunstnerisk profil i samarbejde med Randers Kunstmuseum, nemlig performancekunstneren Thierry Geoffroy aka Colonel med projekt Swapping Camp, der i weekenden kan opleves på Jens Otto Krags Plads.