Kursus i håndtering og transport af farligt gods
Et gyldigt ADRkursusbevis kan erhverves, når Djursland Landboforening afholder ADR kursus i samarbejde med Byggeri & Teknik I/S.
Djursland Landboforening afholder i samarbejde med Byggeri & Teknik I/S ADR kap 1.3 kursus, som er for alle, som transporterer faremærkede produkter ad offentlig vej. Kurset finder sted i landboforeningens lokaler på Føllevej 5, i Rønde torsdag 13. oktober.
Kursus i håndtering og transport af farligt gods – også kaldet ADR kursus kap. 1.3 – henvender sig til ejere og medarbejdere, der transporterer farligt gods ad vej, f.eks. transport af dieselolie i tank på værkstedsbil til maskiner i marken samt fragt af gødning og plantekemi.
Når man transporterer farligt gods, skal man medbringe transportdokumenter vedrørende alt det transporterede farlige gods. Føreren skal desuden medbringe et gyldigt ADRkursusbevis. Det kursusbevis kan erhverves torsdag 13. oktober fra kl. 12.30-16.00, når Djursland Landboforening afholder ADR kursus i samarbejde med Byggeri & Teknik I/S.
I kurset indgår grundlæggende kendskab til regler omkring tilsyn af ildslukker på ADR-køretøjer samt regler omkring surring af lasten, der transporteres. Overtrædelse af sikkerhedsreglerne medfører en bøde til chaufføren og dobbelt bødestørrelse til arbejdsgiveren.
Der udstedes uddannelsesbevis efter kurset, som er gældende i 5 år.
Undervisningen forestås af Byggeri & Teknik I/S, ved energi- og teknikrådgiver Gunnar Schmidt.
Tilmelding til kurset senest 6. oktober til Djursland Landboforening.