Fortsæt til indhold

Door System styrker salgsafdelingen

Samfund
Door System

Ordrerne fortsætter med at vælte ind hos Door System i Hørning, der har specialiseret sig i dør- og portløsninger til fødevare- og medicinalindustrien samt detailhandlen. Den øgede ordretilgang omfatter blandt andet mange store projekter, som kræver ekstra håndtering og styring.

Derfor har Door System ansat Ole Thybo som intern salgskoordinator. Ole kommer med solid erfaring fra dørbranchen efter mere end 20 år hos anden dørproducent, hvor Ole var ansvarlig for dørleverancer fra første kundekontakt til levering af ordre. Hos Door System skal Ole Thybo ligeledes styrke kundekontakten og være med til at holde snor i de mange projekter og ordrer frem til produktion og levering.