Kristen spiritualitet i Voldum Kirkehus
gs
Hvordan kan troen på Gud give mening i vores livssituation lige nu på denne sårbare planet, som skælver og vånder sig?
Hvordan bærer man sig ad med at opøve en trospraksis, som kan hjælpe os til at træffe beslutninger og forny vores forbundethed med helheden og det hellige? Og hvordan kan jeg følges med andre i processen?
Det er blot få af de mange spørgsmål, som forsøges besvaret onsdag 28. september kl. 17-21, når retræteleder og vejleder Benedicte Tønsberg præsenterer ignatiansk spiritualitet i Voldum Kirkehus.
Tilmelding til sognepræst Morten Krogh Nielsen på: mkn@kirkenihinnerup.net.
Arrangør: Kristen spiritualitet i Favrskov Provsti.