Spar på energien – det betaler sig
Syddjurs Kommune inviterer til energidag 1. oktober, hvor alle kan få tips og tricks til at spare både energi og penge.
Priserne på energi er på himmelflugt, og mange forbrugere kan forvente store udgifter. Syddjurs Kommune inviterer til arrangementet ”Spar på energien” i Kolind+ lørdag 1. oktober fra kl. 13.00-16.00. Her kan man få vejledning i tilskud og mulighed for fjernvarme og få sparetips, der kan spare forbrugeren flere tusinde kroner årligt.
Man kan også få viden om bl.a. forskellige løsninger for varmepumper, fjernvarme, elbiler og grøn transport.
»Informationsdagen er sammensat, så det ikke kun er de husstande, der er kommet i klemme, der har gavn af den vejledning, vi giver, men der er noget for alle om at spare på energien og bl.a. transport,« fortæller kommunens klimakoordinator Martin Tranholm Frøst. Syddjurs er langt med udbredelsen af fjernvarme, men der er stadig brug for information og vejledning. Bor man uden for fjernvarmeområder er der andre gode muligheder for at skifte oliefyret eller elradiatoren ud.
Beregn din udledning
I september åbnede staten igen tilskud til udskiftning af oliefyr og energirenovering for visse boliger. Men interessen har været så stor, at puljen for denne gang er opbrugt. På Sparenergi.dk kan hurtigt lave en beregning af muligheder og tilskud til næste gang puljen åbner i 2023.
Hvis man inden infodagen vil vide hvor meget CO2 man udleder i husstanden. Og om det er forbrug, transport eller opvarmning, der udleder mest, så kan man prøve Klimaplanen på myhouse.dk Her kan man også se hvordan ændringer i forbrug og bolig vil mindske
husstandens udledning.
Gode råd er billige
På dagen vil flere forskellige aktørere stå klar med gode råd og vejledning - og for en gangs skyld er de ikke dyre, men helt gratis.
Sparenergi.dk/Energistyrelsens informationstjeneste: Giver personlig vejledning om muligheder for tilskud til varmepumper og energirenovering, samt sparetips til alle boligtyper og fritidshuse mm. Bygningspuljen er lukket for ansøgning, men forventes at åbne igen i 2023.
Trustrup-Lyngby Varmeværk, Kolind Fjernvarmeværk og Nærvarmeværket.dk: Vejledning om at få fjernvarme eller varmepumpe på fjernvarme lignende vilkår. Fjernvarmeværkerne Få direkte vejledning om muligheder for at få fjernvarme, der hvor du bor i Syddjurs. Og for udvidelse af fjernvarme eller lignende fælles løsninger lokalområder.
NRGi: Hør om hvad el koster, Elbil-lader og klimavenlige el abonnementer, Varmepumper, Hustjek, Værdipuljen mm.
Nabogo: Hør om tjenesten Nabogo, der gør samkørsel meget nemt via en app. Syddjurs Kommune samarbejder med Nabogo om udbredelsen af samkørsel.
Syddjurs Kommune: Se Elbiler fra Ejendomsservice og private, Elcykler og Refurbishbike-cykler. Hør om Smarte Kvadratmeter, Klimaplanen/Myhouse.dk, Ladestander-strategien, Spildevandsplaner, Bygnings- og Energiregnskab 2021 og Klimahandlingsplan 2023.