Alma og Line prøver kræfter med journalistikken

Det har summet af hektisk aktivitet hele ugen ved et ellers ledigt skrivebord på Uge-Bladets redaktion. Her har Alma Frøhlich Hougaard og Line Gebauer Madsen diskuteret vinkler, forberedt interviews, været på gaden og lave vox pop og skrevet artikler med en iver og et gå på mod helt ud over det sædvanlige.

Her kan du læse lidt om, hvem Alma og Line er, og hvad de drømmer om, når de om knap et år skal sige farvel til folkeskolen.

Alma

Alma er 14 år gammel og går i 9. klasse på Morten Børup skolen i Skanderborg. Sammen med sin mor, far, lillesøster og storesøster bor hun i et hus i Skanderborg midtby.

»I min fritid går jeg til dans på ungdomsskolen i Skanderborg, og så synger jeg i kor på kulturskolen. Resten af min fritid bruger jeg på at lave lektier, være sammen med mine venner, være på arbejde, spille klaver og meget mere. Dans og kor har jeg efterhånden gået til i mange år,« fortæller hun.

»Jeg startede til kor helt tilbage i 2. klasse, hvor det var et skolekor. I mit kor tager vi – for det meste – ud at rejse en gang om året. Det kan enten være til en korkonkurrence, eller på udveksling, hvor vi besøger et andet kor. I juli måned i år var jeg sammen med mit kor i Sydfrankrig, hvor vi deltog i en korkonkurrence. Det var en virkelig fed oplevelse, og vi endte med at vinde både sølv og guld med hjem.«

Alma interesserer sig for journalistik, og holder af at skrive tekster og artikler i skolen.

»Når jeg er færdig med 9. klasse, skal jeg på en efterskole, som ligger nær Kolding. Her skal jeg gå på musiklinjen, da jeg spiller klaver og elsker at synge. Derefter regner jeg med at tage en gymnasial uddannelse såsom STX. Efter gymnasiet drømmer jeg om at flytte til en større by, hvor jeg kan studere,« fortæller hun.

Præcis hvilken vej, hun skal derefter, har Alma ikke lagt sig fast på endnu. Måske venter journalistuddannelsen engang ude i fremtiden.

»Jeg har ingen ide om, hvad jeg gerne vil arbejde med, men jeg drømmer om at have et arbejde, hvor man skal skrive rapporter eller artikler, og hvor man får lov til at møde nye mennesker. Derfor har jeg set frem til at skulle i praktik hos Uge-Bladet for måske kan det få mig tættere på, hvad jeg gerne vil arbejde som, når jeg bliver stor.«

Line

Line er 16 år og går i same klasse som Alma på Morten Børup Skolen. Hun flyttede til Skanderborg fra Randers for et år siden og bor nu i Højvangen sammen med sin mor, far, søster, og hund.

»Jeg elsker at skive mine egne historier og få nogle budskaber ud i verden på den måde. I min fritid elsker jeg at være sammen med familien, være gymnastiktræner, spille klaver, arbejde og nyde den danske natur,« fortæller hun.

Line er et vaskeægte familiemenneske.

»Min familie betyder alt for mig, vi har altid været der for hinanden. Jeg er det største familiemenneske, jeg er den person der hellere vil sidde med min familie og se ’Vild med dans’ i sofaen med en stor skål slik, end at feste og drikke med mine venner. Jeg er også et menneske, der har meget empati for andre mennesker gerne vil hjælpe alle. Jeg er også et meget sårbart menneske.«

Lines fremtidsdrømme handler om at kunne hjælpe andre mennesker, især andre unge.

»Jeg vil gerne sætte fokus på psykiske sygdomme, som jeg ville ønske, ikke var tabu, men noget, vi turde tale helt åbent om. Jeg vil gerne holde foredrag og få budskabet ud, at det er okay ikke at være okay. Vi er alt for gode til at gemme det sårbare væk, fordi det er svært at tale om,« konstateer hun.

»Jeg vil gerne gøre en forskel, og håber, jeg vil komme hjem hver dag fra arbejde, se mig selv i spejlet og sige: ’Kæft, hvor har du gjort det godt i dag’«, tilføjer hun.

Line drømmer også om at stifte familie og være med til at bringe et andet menneske til verden og være med til at forme det.

»Hvad jeg skal efter 9. klasse, har jeg slet ingen ide om endnu, men jeg tager det som det kommer. Det er ikke et must, at man skal have en uddannelse, for selv om meget i vores samfund peger den vej, så er der mange andre veje. Jeg glæder mig til at se, hvad fremtiden bringer af gode ting.«