»Man går i fodsporene af dem, der var her engang«

»Det er noget særligt at holde et stykke keramik i hånden, som nogen har lavet for 2000 år siden. På mange måder er arkæologi et stort detektivarbejde. Man kan aldrig løse det hele, men man kan blive ved at finde små dele, der belyser historien.«

Udgravningsleder Mikkel Hedegaard Borch, cand. mag. i forhistorisk arkæologi, er sammen med en kollega fra Museum Østjylland i gang med forundersøgelser på et cirka 19 hektar stort område på hjørnet af Nordskellet og Højmarksvej i det nordlige Randers. Indtil nu er der dukket fund op fra bondestenalderen og ældre og yngre jernalder.

Stolpehuller til hus

Husene i forhistorien lå oftest øst-vest, og for at øge chancerne for at ramme noget, ligger søgegrøfterne derfor i lange linjer nord-syd.

I forrige uge var de sidste grøfter færdige, og i sidste uge gik Mikkel Hedegaard Borch og hans makker i gang med udvidelserne omkring de stolpehuller, der ser interessante ud. Stolpehullerne måles og markeres ved hjælp af GPS, og derefter snittes de ved hjælp af en spade, så man kan se stolpen i profil. Det arbejde er antagelig færdigt i denne uge.

Lige nu bruger Mikkel Hedegaard Borch og hans kollega krudt på at kigge på det, der ligger mellem grøfterne. Der er blandt andet fundet stolpehuller til et hus med væg og tagbærende stolper, enten fra jernalderen eller bronzealderen. Det er et af de emner, der skal udgraves og undersøges, hvis der skal bygges på marken.

Keramikskår og ’schweizerkniv’

Fra bondestenalderen er der blandt andet dukket en skraber af flintesten frem. Den har været brugt til at skære kød og skrabe skind med.

»Stenalderens schweizerkniv,« smiler Mikkel Hedegaard Borch.

Desuden er der fundet keramikskår fra bronzealderen.

»Det er ikke så underligt, for vi ved at der har ligget tre gravhøje på marken,« fortæller Mikkel. Han oplyser, at gravhøjene blev pløjet væk i 1950’erne eller tidligere.

Også keramik fra ældre jernalder er kommet for en dag. Den stammer fra gruber erkendt på marken.

Tyder på en udmark

I området syd for Nordskellet, hvor der i dag er et nybygget kvarter, var der grave fra ældre og yngre jernalder. Øst for Højmarksvej i et andet nybygget kvarter udgravede Museum Østjylland tidligere en bebyggelse fra yngre jernalder.

Det vil sige, at der har været flere spor efter fortiden rundt om det felt, der undersøges nu, end dem, der har vist sig i det aktuelle område. Ifølge Mikkel Hedegaard Borch tegner der sig et billede af, at dette har været en udmark.

»Her har man kunnet gå ud og sanke, hugge brænde, eller det har været græsningsareal, eller måske har man her gravet ler til vægge, huse, stampede gulve eller andet.«

Brikker i en mosaik

Alt i alt er der ikke tale om en forundersøgelse ved Nordskellet og Højmarksvej, der ændrer verdenshistorien, konstaterer Mikkel Hedegaard Borch.

»Men den bidrager til en bredere forståelse af de lokalsamfund, der engang har været her i det nordlige Randers. Sammenholdt med de andre udgravninger og forundersøgelser danner den en brik i en mosaik, der hele tiden bliver udbygget. Man går i fodsporene af dem, der var her engang.«

Mikkel Hedegaard Borch fascineres til stadighed over de fund, der gøres.

»Samtidig er arkæologi den eneste måde, man kan lære noget om fortiden på. Det er jo fascinerende at undersøge, hvordan man i fordums dage har handlet i forhold til datidens kriser,« siger han og henviser til, at da beboelserne blev tættere i jernalderen, opstod der parcelleringer i form af hegn og grøfter. Interessant er det også, bemærker han, at fundene informerer om, hvordan mennesker har reageret på klimaændringer ved at tilpasse valg af afgrøder, ændre byggestil med mere.

»Hvis vi skal forstå os selv, er vi også nødt til at forstå historien.«