Drøm mere og større
Hvis du kan drømme det, kan du gøre det.
Citatet er oversat fra Walter Disney og han siger efterfølgende; “Husk det hele startede med en drøm og en mus”. De mennesker som har opnået store resultater i verden eller har formået at forandre verden positivt, har turdet at drømme og drømme stort. At turde drømme stort må i sig selv indebære mod.
Jeg husker, hvordan jeg som barn drømte om stort og småt. Når jeg tænker på det, var det som om, der ikke var nogen begrænsninger, som alting var tilladt. Jeg fik i vid udstrækning lov til at drømme af mine forældre. Det gjorde, at jeg fik ført en del af mine drømme ud i livet som ung. Så kom der en årrække, hvor jeg oplever at blive fanget af et eller andet. Det var af mig selv. Jeg begrænsede mig selv med tvivl, frygt og ganske sikkert er ordentlig portion mindreværd. Der kom for mange men’er og hvad nu hvis’er.
Der skal i den grad tålmodighed til, hvis man vil føre sine drømme ud i livet. Man kæmper jo oftest mod sig selv i sådan en proces.
Gennem et mere end 20 årigt personligt udviklingsarbejde har jeg måttet erkende, at den største begrænsning i mit liv var mig selv. Det positive var, at når det var mig selv, som var begrænsningen, så var det også mig selv, som kunne arbejde på at gøre mig fri. Det er et langt og tålmodigt arbejde, men det har været det hele værd. Det har genåbnet mine muligheder for at drømme. Det har også skærpet min tålmodighed med denne langsomme udviklingsproces. Der skal i den grad tålmodighed til, hvis man vil føre sine drømme ud i livet. Man kæmper jo oftest mod sig selv i sådan en proces. Der er ganske vist også modstand udenfor en selv, man skal smidiggøre og nedbryde, men den største begrænsning i livet er os selv.
Jeg har også oplevet, at det at visualisere mine drømme har båret frugt. Det at kunne se sig selv i mål, kan være en kraftig drivkraft i forhold til at realisere drømme. Jeg laver mindst en gang om året et visionboard med mine drømme og ønsker.
Positiv tænkning er også et stærkt drivmiddel. Blandt andet vil det at kunne se modstand og nederlag som en naturlig del af en realiseringsproces være en styrke i forhold til at realisere sine drømme. Mange succesfulde mennesker arbejder med positiv tænkning, men det kræver dyb og langvarig træning. Det gør det, fordi disse tidligere nævnte begrænsninger i os selv ligger som dybe ubevidste prægninger, vaner eller mønstre. Men arbejder vi med os selv og opdager ubevidste regler, kan vi lære langsomt at slippe fri af dem.
Jeg har selv også brugt det meditative arbejde til at dykke ned i det ubevidst og blive mere bevidst om mine begrænsende mønstre. Jeg bruger også mit “meditative værktøj” til at skrue ned for frygten og dermed blive mere og mere fri for de begrænsende men’er og hvad nu hvis’er.
Jeg kan kun opfordre alle til at drømme mere og større, og til at realisere flere af deres drømme. Det er livskvalitet og frihed, og værktøjerne bærer du faktisk selv rundt på. Hav det godt, til vi “læses ved” næste gang.