Børnegudstjeneste tilsat spaghetti
gs
Grundfør Kirke åbner tirsdag 4. oktober endnu engang dørene for Gud og Spaghetti, der er korte gudstjenester for børn, med sange og historier fra bibelen.
I gudstjenesterne bruges børnenes hjælp til at fortælle historierne, og til hver gudstjeneste tages et nyt emne op. Efter gudstjenesten serveres der spaghetti med kødsovs i forsamlingshuset ved siden af kirken. Pris for maden: 15 kr. for børn og 25 kr. for voksne (betales kontant eller på MobilePay 70 202). Ingen tilmelding.