Lovet være Gud…

”Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.” sådan lyder ordene både ved dåb og ved begravelser. Det er et citat fra det nye testamente fra 1. Peters brev kapitel 1 vers 3. ”Lovet være Gud” – er en sætning som måske kunne oversættes med ”velsignet være Gud” – eller måske bare med ”Tak Gud”…

”Tak Gud” – sådan siger vi altså både ved døbefonten og ved kisten. Og når vi står ved døbefonten, så giver det ofte sig selv at sige tak til Gud for det lille nye liv, som er kommet til verden – og det på trods af at graviditet, fødsler og småbørnspasning kan være fyldt af diverse bekymringer og kriser. Det lille nye liv er jo fyldt med muligheder, og når vi bærer vores barn frem for Gud i dåben, så er det jo også med en bøn om at det nye, lille liv bliver et godt liv – et liv som er værd at sige tak for.

Modsat står vi jo ved kisten med et liv som er forbi, hvor mulighederne er brugt op. Der kan man have forskelligrettede følelser og det er ikke sikkert, at det netop er taknemmelighed, som fylder. For måske blev livet alt for kort, eller måske var det ikke et særligt godt liv, som blev levet eller måske skygger sorgen bare over alt gode, som afdøde betød for de pårørende.

Nogle gange ville vi måske hellere sige ”Ak, Gud” – ja både ved kisten, men også ved døbefonten ”Ak, Gud at menneskelivet er så kort, at vores børn fødes ind i en verden med krig, klimakrise og uretfærdighed.”

Ja, på sin vis er jeg selv en person som nogle gange lettere siger ”Ak” end ”tak” – som ser, at glasset er halvt tomt.

Men heldigvis er kristendommen ikke kun en religion for optimister, dem som siger, at glasset er halvt fyldt. For når vi siger ”lovet være Gud…” – ”Tak Gud” – så er det ikke kun et udtryk for en følelse, men det er et glædeligt budskab, et evangelium, som taler til os – som siger, at livet er værd at sige tak for, at Gud er værd at sige tak til - også selvom vi lige i øjeblikket ikke kan se hvorfor…

For når vi selv ser på livet, tilværelsen og verden, så er det netop ikke entydigt om vi burde sige ”Tak” eller ”Ak”.

Men kristendommen fortæller os et budskab om, at der er håb, også der hvor alt virker håbløst. Det fortæller os, at der er lys, også der hvor vi selv kun ser mørke. Ja, på sin vis siger kristendommen altså, at hvis alt virker mørkt, hvis der ikke synes noget håb - så se bedre efter, for håbet og lyset er der altså! Derfor ”Lovet være Gud”!