Agility træner hundens hjerne

Tulle knejser med nakken og hopper elegant med englelette fødder rundt i det grønne græs på DCHs baner ved Hundeskoven i Grenaa. Det er, som om hun ved, at hun driver hanhundene til vanvid.

En af dem, Holger, piber højlydt og kan næsten ikke være i sig selv, og længere inde på banen stikker Alf hele tiden af og i fuld firspring i retning mod Tulle, selv om han egentlig skulle løbe gennem en blåstribet tunnel.

»Du bliver nødt til at gå om på den anden side af hegnet med Tulle. De andre kan simpelthen ikke koncentrere sig,« siger agilityinstruktøren Lonnie Rasmussen med et smil til Tulles ejer.

Tulle lader sig ikke mærke af opmærksomheden, men både Holger og Alf falder lidt til ro.

De tre er, lige som hundene Siri og Tesla, taget med deres mennesker til præ-agility træning. Og hvis man spørger de tobenede, hvilket vi nok bliver nødt til, hvis vi skal have et brugbart svar, så elsker hundene det.

Måske er det godbidderne

Dorte Nüchels hund hedder Tesla, og hun er sikker på, at kæledyret er vild med hundetræningen.

»Den synes, det er sjovt. Der er fuld opmærksomhed, og jeg er også mere koncentreret omkring den, når vi er her. Det kan den mærke, og så bliver det næsten, som om den er på arbejde og gerne vil gøre det godt. Det kan selvfølgelig også have noget at gøre med alle de godbidder, vi deler ud.«

Holgers ejer, som lystrer navnet Belinda Bjerregaard Sørensen, er slet ikke i tvivl om, at hunden bliver glad af at være på træningsbanen, og ikke kun på grund af de lækre damer. Men ejeren får også selv noget ud af det.

»Han kan rigtig godt lide det. Han bliver aktiveret, og det kan være svært at finde på noget derhjemme. Her får vi gode ideer til bevægelse og leg, og det giver en god kontakt til hunden.«

Og det sidste er helt centralt i forhold til, hvor givende det er at gå til træning med sin hund, forklarer instruktør Lonnie Rasmussen.

Gode hundeøvelser

Danmarks Civile Hundeførerforening (DCH) har lokale afdelinger fordelt over hele landet, og i følge foreningen selv, så er den for alle, der holder af hunde, og som gerne vil træne med deres hund.

DCH Grenaa har cirka 90 medlemmer og er én ud af tre klubber på Djursland, hvor de to andre ligger i Ørsted og Hornslet. I Grenaa tilbydes en bred vifte af hold, blandt andre Familiehund, Hvalpetræning, Spor, Nosework, Rally og altså også Agility for både øvede og nybegyndere.

For nylig havde klubben åbent hus, og på spørgsmålet om, hvor mange, der mødte op, svarer Lonnie Rasmussen, der selv har en blandingslabrador, Siri:

»Der kom nok 20 hunde,« og det svar fortæller meget om instruktøren.

»Nåh, du mente mennesker? Jamen, jeg talte hundene. Jeg er nok lidt hundetosset. Det siger mine venner i hvert fald, men jeg går altså også pænt meget op i det. Især min egen,« siger hun og kigger på Siri, som sidder trofast ved siden af hende.

»Jeg elsker samarbejdet med hende og den kontakt, vi har. Især når vi træner her. Agility går ud på, at hunden læser ejerens kropssprog. Hvis jeg vender den forkerte vej, så løber hunden også den forkerte vej.«

Faktisk er Lonnie Rasmussen ikke færdiguddannet instruktør endnu, men hun er i gang med at tage uddannelsen. Muligheden bød sig, da der manglede nogen til at tage agilityholdet.

»Vi mangler ikke medlemmer, men vi kunne godt bruge flere instruktører. Jeg har ikke sådan gået rundt med en instruktør i maven, men nu er jeg helt committet til det og sidder derhjemme i min fritid og laver baner og forberede næste uges træning.«

Hun har gået til agility med syv-årige Siri i seks år, og har da også fået placeringer i konkurrencer.

»Jeg synes, det er vigtigt, at man laver noget med sin hund. Giver den nogle udfordringer og aktiverer dens hjerneceller og ikke kun benene på de obligatoriske gåture. en hund, i hvert fald min, vil gerne arbejde og please, og hele dens kropssprog med ører og hale løftet, fortæller mig, at den nyder det.«

Hun anbefaler at man, også uden for træningsområdet, giver hunden små opgaver i løbet af dagen. Gemmer mad i græsset, får hunden til at gå over og under ting, en træstamme eller en sten, når man alligevel er ude at gå tur.«

Helt små hvalpe på ikke springe, så derfor kan små hunde først starte til agility, når de er 1 år og store hunde, når de er halvandet.

»Her på begynderholdet starter vi stille op, så hundene får en fornemmelse af, hvad det handler om. At gå over balancebomme eller A-brættet og gennem røret. Og ejerne skal også lære at lave de rigtige bevægelser.«

Og i følge Tulles ejer, Bodil Villadsen, så er det da heller ikke kun hundene, der får noget ud af det.

»Det handler også meget om fællesskabet og at møde andre hvalpeejere og høre, hvad de synes, der er svært og sjovt.»