Fortsæt til indhold

EBL Stafetten løber af stablen for første gang

Løb eller gå med og mod dine kolleger, klukammerater og venner.

Samfund
sra

Onsdag 28. september 2022 i Ebeltoft er der EBL Stafetten for første gang. Målsætningen med stafetten er at samle byen til en aktiv og hyggelig aften.

Frivillige fra byens idrætscenter vil hjjælpe til ved arrangementet, og forhåbningen er, at EBL Stafetten skaber et overskud, som kan give foreningerne en økonomisk håndsrækning.

Start og mål er ved Ebeltoft Idrætscenter, og derfra går ruten gennem Egedalskoven, Skelhøje Bakker og over Ebeltofts højest beliggende punkt med udsigt til såvel Kattegat som Ebeltoft vig. Hele ruten er fem kilometer lang.

Der er to forskellige måder at deltage på: enten som stafet, hvor holdet løber ruten hver for sig, eller som gåtur, hvor holdet går ruten sammen.

Tag kolleger og venner med, så de kan skabe en god stemning ude på ruten og ved målområdet. Tilmelding kan ske på sportstiming.dk/event/11286.