Hotdog-pølser kaldes tilbage: Se liste over salgssteder her
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage eller kassere det.
Der er fundet listeriabakterier i et parti fjerkræpølser fra Inter Dairy Food ApS.
Det drejer sig om ”Wurs Pavo Hot Dog” fjerkræpølser med bedst før-datoen 16.10.2022.
Listeriabakterierne, listeria monocytogenes, kan give influenzalignende symptomer, feber og hovedpine og i sjældne tilfælde også mavetarmproblemer.
Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Styrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt eller til at kassere det.
Hvis du oplever symptomer i forbindelse med indtag af produktet, bør du kontakte din egen læge.
Pølserne er solgt hos en række forhandlere, herunder bazarer. Du kan læse listen over salgssteder her:
- Al Medina Halal Slagter, Brønshøj
- Byens Frugt og Grønt, Ballerup
- Asia Bazar ApS, København
- Slagelse Bazar
- Al Akhawain Halal Slagter, København
- PC Fox 2000 ApS, Frederiksberg
- Sener ApS, Herlev
- Super Center 1 ApS, København
- Ottoman Hvidovre ApS
- Shawi ApS, Køge
- Mix Bazar, København
- Minlaf ApS, Kastrup
- Lygten Bazar, København,
- IFT Denmark ApS, Taastrup
- Bonita Bazar, Albertslund
- Roskilde Bazar
- Vestegnens Bazar ApS, Brøndby Strand
- Nordvest Bazar, København
- Next Level I/S, Glostrup
- Ishøj Bazar ApS
- Østens Bazar ApS, København
- Konya Kebab, Albertslund