Fortsæt til indhold

Aarhus Ø får sin første ejendomsmægler

Ejendomsmæglerfirma har pakket flyttekasserne ud i ny butik i havnebydelen.

Samfund
sb

Mange nye lejligheder, mange tusinde beboere, og nu også en ejendomsmægler.

Home er som det første ejendomsmæglerfirma rykket ind på Aarhus Ø, for ifølge indehaver og ejendomsmægler Carsten Andersen er tiden moden til, at Aarhus får en mægler til bydelen.

»Her er liv og miljø, og her er masser at lave for en ejendomsmægler som os. Her er nu over 2000 ejerlejligheder og mange lejeboliger. Vi glæder os helt vildt til at bo herude,« siger han i en pressemeddelelse.

Gennem facadevinduerne har mæglerteamet nu udsigt til Lighthouse-tårnet, og både butikken og det markante højhus vidner ifølge Carsten Andersen om forvandlingen af Aarhus Ø fra vindblæst havnekaj til en levende bydel.

Home Aarhus Ø har nu adresse i Z-Huset på Bernhardt Jensens Boulevard 129.

Den nye mæglerbutik på Aarhus Ø kommer til at køre tæt parløb med Home Aarhus City i Jægergårdsgade.

Indehaver og ejendomsmægler af den nye Home-butik, Carsten Andersen (tv.) og ejendomsmægler og partner Marc Kvist Christensen. Foto: Home Aarhus Ø