Fortsæt til indhold

REMA 1000 i Rønde hyldes for sine grønne varer

Dette års vindere af Frugt- og grøntprisen er fundet. Blandt stærke kandidater var det i sidste ende REMA 1000 i Rønde, der blev hyldet for sin ekstraordinære indsats med de grønne varer. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Samfund
sas

Frugt- og Grøntprisen er blevet overrakt på Fødevaredagen siden 2014 og har været med til at sætte skub i den grønne udvikling ude i butikkerne. Men i år handler prisen ikke om butikkernes præstation, men om menneskene bag frugt- og grøntafdelingen.

»Grønt-kategorien er blevet en prestige-kategori, men det er også en sårbar kategori. Der er lagt mange kræfter i at producere de danske grøntsager, bær, kartofler og de øvrige råvarer fra plantekategorien. Samme power og omsorg kræver kategorien af den frugt- og grøntansvarlige i butikkerne,« siger sektorchef for planter og planterige fødevarer i Landbrug og Fødevarer, Lærke Kirstine Lund.

Stolte vindere

Frugt- og Grøntprisen er opdelt i to kategorier: ’Årets unge grønne talent’ og ’Årets grønne ildsjæl’, ’Årets unge grønne talent’ hylder morgendagens frugt- og grøntstjerner, som allerede nu viser talent for at inspirere kunderne til en grønnere indkøbskurv.

’Årets grønne ildsjæl’ overrækkes til en frugt- og grøntansvarlig, som udmærker sig ved at være en grøn ledestjerne for både kolleger, branche og kunder.

De to vindere fra MENY i Domus Vista på Frederiksberg og REMA 1000 i Rønde er begge yderst passionerede omkring den grønne verden, hvilket smitter af på deres omgivelser.

De har en stor faglig stolthed og er samtidig ansvarsbevidste i forhold til både mennesker og råvarer. Den faglige stolthed fik et ekstra nyk opad, da de to vindere kunne lade sig fejre på Hindsgavl Slot til stående applaus fra resten af fødevarebranchen..

»Det her føles så godt. Det er ikke kun en pris til mig. Den er til hele teamet. Det er os alle, der lykkes i butikken, og det er det vigtigste. Det fælles billede på tingene er løsningen på alt – og derfor kommer vi i mål,« siger Gaja Langhave fra REMA 1000 i Rønde, der vinder i kategorien ’Årets unge grønne talent’.