Høje energipriser rammer Auning – alle leder efter en løsning

I Auning på det nordlige Djursland er de voldsomme priser på energi i den grad ”talk of the town”.

Hos bageren, i Superbrugsen, i delikatessen og i gartneriet. Og ikke mindst i Auning Idræts- og Kulturcenter med to svømmebassiner, hvor der bruges så meget dyr energi, at konsekvensen er en ekstra regning på godt 1 mio. kr. Den kan blive fatal for et af byens vigtigste samlingssteder.

»Hvis vi ikke får en håndsrækning, så er kassen tom. Så er der heller ikke til lønninger – og så lukker både hallen og svømmehallen,« siger halinspektør Jacob Bytoft.

Men vi begynder rundturen i Auning hos bageren. Her møder indehaver Brian Wulff ind hver aften, men for ham bliver der i år ikke nogen særlig stor timeløn at hente. Efter nogle gode år under coronaepidemien forventer han ikke, at bageriet i år kommer ud med et overskud.

For ham er det vigtigt at sende et signal om realiteterne for små bagere, slagtere, små købmænd og andre mindre butikker, som i øjeblikket kæmper for at overleve.

»Jeg er alvorligt bekymret for vores erhvervs fremtid. I øjeblikket lukker der måske en til to bagere om ugen. Det er godt nok skidt,« siger Brian Wulff.

I f.eks. Aarhus, Bording og Ikast har medierne rapporteret om bagere, der lukker.

Brian Wulff sparer på energien alle de steder, han kan. Men de økonomiske realiteter er alvorlige nok.

Omsætningen er faldet, fordi frisk brød er en luksusvare, men udgifterne er steget. I år regner han med at bruge knap 1 mio. kr. ekstra på dieselolie til ovnene, strøm og produkter som margarine og mel, som også er ramt af prisstigninger.

»Jeg er ikke ved at lukke. Ikke som det ser ud nu. Men hvis det her bliver ved, kan jeg også blive nødt til det,« siger Brian Wulff.

Babysvømning i bassinet

Mens håndværkerne kommer forbi bageriet for at få et smurt rundstykke eller en basse, er pædagog Lise-Lotte Feldbæk til svømning i varmtvandsbassinet med sin baby, Elliot. Hun håber på, at fritidscenteret klarer den.

»Det vil være ærgerligt, hvis svømmehallen må lukke. Den er helt klart med til at holde liv i byen,« mener hun.

Auning er en del af Norddjurs Kommune og har omkring 3.000 indbyggere. Mest kendt er den gamle herregård Gammel Estrup, der ligger lige uden for byen og i dag er museum. Auning er en by i god udvikling med bl.a. et pænt stort butikstorv og et blandet erhvervsliv.

Inde i hallen ved siden af svømmebadet er et hold pensionister godt i gang med ”Motion + Samvær”. Jacob Bytoft forklarer, at der årligt kommer omkring en halv million brugere i Auning Idræts- og Kulturcenter. De bruger centeret til idræt, foredrag, koncerter, ølsmagninger og almindelig fest. Centeret er selvejende. Bag henholdsvis hallen og svømmebadet står en fond og et aktieselskab. Den kommunale del af økonomien består af de almindelige lokaletilskud pr. time.

For at holde det hele kørende har Jacob Bytoft lukket en række af omklædningsrummene, så der ikke skal bruges penge på at gøre dem rene. Halvdelen af lysstofrørene er pillet ud. Saunaen er lukket af. Svømmebadet har én gang før været ude af drift grundet økonomiske problemer, indtil driftige lokalfolk fik det op at køre igen ved at sætte det på ”folkeaktier”.

Denne gang håber og tror Jacob Bytoft på, at centeret klarer den. Møder i den kommende tid skal være med til at afklare, om centeret kan få tilført flere penge, f.eks. fra fonden og aktieselskabet bag.

En anden mulighed er også at skære ned på de offentlige åbningstider i svømmebadet og leje flere timer ud til andre foreninger, for det kan man tjene flere penge på.

»Men det er den sidste udvej,« siger Jacob Bytoft, der gerne vil holde svømmebadet åbent så meget så muligt for byens borgere.

Jagt på tilbudsvarer

Også byens borgere må gå nye veje. Pensionistparret Jytta og Ernst Ebbesen er kørt ud at handle på deres to elscootere.

»Hvis varen er dyr, går vi uden om den,« siger Ernst Ebbesen, mens han kigger ned i disken med varer, der er ekstra billige, fordi de er tæt på udløbsdatoen. Bl.a ryger et rugbrød til 5 kr. ned i indkøbskurven. Derimod er det slut med de lidt større portioner med færdigretter i luksusudgaven. Dem nød ægteparrets hund, Rea, ellers også godt af tidligere.

De to pensionister gør alt, hvad de kan for at få pensionen til at række. De har ikke overblik over deres elregning, men frygter den næste.

»Vi slukker lyset hele tiden og holder øje med, hvornår strømmen er billigst. Det har vi aldrig gjort før,« siger Jytta Ebbesen.

Optimisme i delikatessen

Lidt længere henne ad gaden er den unge kok Pernille Hansen fuld af optimisme. Hun har i halvandet år med god hjælp fra bl.a. sin mor og kæreste drevet delikatesseforretningen Forrådskammeret, hvor der bl.a. bliver serveret sandwich, salater, kaffe og solgt brød til at tage med hjem.

Siden Pernille Hansen åbnede caféen, har der nærmest ikke været en normal dag. Nu skal hun håndtere en elregning, der det seneste kvartal lød på 27.000 kr. Hele året før brugte hun for 50.000 kr.

»Nu kommer snart den regning, som alle har frygtet. Men det kan ikke stoppe mig,« siger Pernille Hansen.

Hun forklarer, at det gælder om at spare – men samtidig være kreativ. Derfor er hun f.eks. holdt op med at sælge paninier, fordi hun så kan holdet grillen slukket. Hun har også anskaffet en mindre ovn, der til gengæld kan bage flere brød på én gang.

Som eksempler på sine kreative processer fortæller hun, hvordan hun forsøgte at sætte prisen på sit brød op med 5 kr. Det førte til, at caféen gik fra at sælge 40 brød på en dag til kun at sælge tre brød. Så satte hun prisen på brødet ned med 10 kr. og gjorde det samtidig mindre. Så solgte hun 55 brød.

Gulerødder til alle

Gl. Estrup Gartneri lige uden for bygrænsen har i den grad også fundet ud af, hvad mange gerne vil have. Firmaet har 250 ansatte og sælger sine håndpakkede snackgulerødder både henne i Aunings Superbrugs og langt uden for Danmarks grænser.

Men også her tynger de stigende eludgifter. Regningen er seksdoblet i forhold til august sidste år – og fortsætter det, giver det en elregning, der er mange millioner kr. højere end tidligere.

Mens f.eks. Danmarks største tomatproducent, Nordic Greens, har besluttet at lukke for vinterproduktionen af tomater, har Gl. Estrup ikke samme mulighed. Gulerødder, som skal høstes senere, er allerede i jorden, så det er ikke en mulighed at sænke produktionsmængden. Lige nu gør gartneriet alt, hvad det kan for at sænke udgifterne ved f.eks. at bruge strøm på billige tidspunkter, nedsætte forbruget af plastic og pap og skrue op for temperaturen i kølerummene.

Gartneriet har allerede én gang hævet sine priser, og det går ikke én gang til, forklarer direktør Trine Fisker Østergaard, der siger, at gartneriet i de næste måneder nøje må overveje, hvor mange gulerødder det kan betale sig at så næste år.

»Det er jo det hele, der stiger, men jeg tror fortsat på, at vi kan effektivisere os ud af det,« siger hun.

Trine Fisker Østergaard bor selv i Auning, hvor hun er vokset op. For hende, der er en del af en familie bestående af to voksne og to børn, vil det ikke være til at bære, hvis ikke kultur- og idrætscenteret fortsætter. Men samtidig er der også en god side ved de udfordringer, som alle står over for – f.eks. i forhold til miljøbelastningen.

»Både privat og erhvervsmæssigt er det sundt at stå i en situation, hvor vi skal effektivisere og tænke kreativt. Så er jeg sikker på, at vi kommer styrket ud,« siger hun.