Fortsæt til indhold

Højskoleelever gjorde en flot indsats

Dansk Røde Kors i Ebeltoft indsamlede knapt 30.000 kroner.

Samfund
gs

Det var ikke mindst takket være indsatsen fra omkring 30 af Den Europæiske Filmhøjskoles elever, at Dansk Røde Kors i Ebeltoft søndag sluttede dagen med et flot indsamlingsresultat i forbindelse med Landsindsamlingen.

»Der blev samlet lige knap 30.000 kr. ind, og det er et flot resultat - bedre end sidste år,« siger Inge Juul Højslet, Røde Kors i Ebeltoft, i en pressemeddelelse, og hun fortsætter:

»At det blev så flot, skyldes ikke mindst, at omkring 30 elever fra Den Europæiske Filmhøjskole tilmeldte sig som indsamlere. De unge travede byen tynd og gjorde en flot indsats, og vi er rigtig glade for samarbejdet med dem og højskolen,« siger hun.

Som sædvanlig blev indsamlerne modtaget i Brændpunktet ved Ebeltoft Brandstation med sandwich og kolde og varme drikke, når de efter endt indsamling afleverede indsamlingsbøtterne.