Tag på bogstavjagt i Hadsten i efterårsferien
I efterårsferien kan alle børn og barnlige sjæle tage på tur igennem Hadsten og lede efter bogstaver. Butikkerne i Hadsten Handel har sørget for en ”regn” af gaver, som man kan vinde, hvis man løser gåden.
Man kan vinde alt lige fra en kæmpe swimmingpool fra XL-Byg Gadeberg til biografbilletter til Hadsten Bio. Alt sammen sponsoreret af medlemsbutikker i Hadsten Handel.
Turpas med gåden til masser af lækkerier kan købes i Kvickly Hadsten og Hadsten Farvehandel fra mandag 17. oktober. Der er et begrænset antal på 400.
Bogstaverne kan man finde rundt omkring i byens butikker.