Fortsæt til indhold

Fra smykker til briller: Lisa er ny optikerassistent hos Louis Nielsen

Lisa Palmkvist Jørgensen er ny optikerassistent hos Louis Nielsen i Skanderborg. Det skriver Louis Nielsen i en pressemeddelelse.

Samfund
sas

Medarbejderstaben hos Louis Nielsen i Adelgade i Skanderborg er blevet udvidet til ni medarbejdere.

I september blev optikerassistent Lisa Palmkvist Jørgensen på 29 år en del af teamet.

»Vi har fået mere at lave i butikken, og derfor er vi glade for, at Lisa havde lyst til at lave et brancheskifte fra smykkebranchen og blive en del af vores team her i Skanderborg,« fortæller medejer og butikschef Karsten Højbjerg.

For Lisa Palmkvist Jørgensen er kundeservice noget af det, der tiltrækker hende ved arbejdet i butikken:

»Jeg elsker at have med kunder at gøre og give dem en god og personlig service. At vælge briller betyder meget for de fleste, og jeg er stolt over at kunne rådgive kunderne og hjælpe dem med at vælge et smykke til ansigtet, som briller jo er,« siger hun.

Passer godt ind

Karsten Højbjerg fortæller, at butikken har glæde af Lisa Palmkvist Jørgensens kompetencer, men også hendes gode humør:

»Vi føler os meget heldige, at Lisa havde lyst til at arbejde sammen med os. Hun passer godt ind i teamet, og især har vi glæde af hendes gode humor,« siger han med et smil.